BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du teknisk officer?
Kunne du tænke dig et stabilt sejlmønster og at indgå i en sammentømret og professionel enhed?
Har du interesse for udviklingen i Arktis?
Vil du udvikles fagligt, personligt og ledelsesmæssigt?
Hvis du kan svare bekræftende til ovenstående, vil vi opfordre dig til at søge stillingen som vedligeholdelsesofficer i 4. Besætning.
Om os
Vores primære opgave består i at indgå i det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver som fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder mm.
Ud over patruljevirksomheden i Arktis Kommandos ansvarsområde deltager enheden jævnligt i større, multinationale øvelser som Joint Warrior i Skotland eller Norwegian Task Group i Norge.
Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn. Langt størstedelen af tjenesten vil kunne forventes at bestå i sejlads i farvandene ved Grønland og Færøerne. Herudover må der dog forudses perioder med tjeneste eller kursusaktivitet i Frederikshavn. Sejladsperioderne har typisk en varighed på omkring seks uger. I alt kan der forventes cirka 140 sejldage pr. år. Med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for balance mellem den sejlende tjeneste og privatlivet er der i 1. Eskadre et stort fokus på planfastholdelse.
Om stillingen
Som vedligeholdelsesofficer vil du blive leder af vedligeholdelsessektionen og som sparringspartner for teknikofficeren komme til at indgå i ledelsen af teknisk division. Du vil komme til at tilrettelægge den tekniske vedligeholdelsestjeneste inden for maskin-, elektro- samt elektronikområderne.
Som en del af dine arbejdsopgaver vil du komme til at koordinere teknisk assistance til de øvrige divisioner i samråd med teknikofficeren. Du vil komme til at støtte og rådgive våbenofficeren i forhold vedrørende vedligeholdelse af dæks- og våbenområdet. Desuden vil du komme til at bidrager med udarbejdelsen af vedligeholdelsesmeddelelser for diverse vedligeholdelses- og reparationsarbejder i enheden. Du vil komme til at referere til enhedens teknikofficer.
Du vil i samarbejde med enhedens øvrige tekniske befalingsmænd få en central rolle i forhold til koordination, planlægning og gennemførelse af havariøvelser.
Om dig
Du er udnævnt kaptajnløjtnant og har gennemført relevante VUK moduler eller lignende efteruddannelse (f.eks. VUT I/L). Alternativt er du erfaren premierløjtnant, hvor det på baggrund af ansøgning og samtale vurderes, hvorvidt du kan ansættes på uddannelsesaftale eller med udnævnelse.
Du er en udadvendt og ansvarsbevidst officer, som er god til at samarbejde med andre på tværs af faggrænser og ansættelsesniveau. Du har mod på at påtage dig komplicerede opgaver og er åben for at søge alternative løsninger.
Som person arbejder du struktureret og målrettet med opgaveløsningen. Du er fortrolig med at arbejde i DeMars PM- og MM-modulerne. Du har erfaring fra sejlads som teknisk officer.
I besætningen tilstræbes det at holde fast i procedurer og arbejdsmetoder tillært ved German Navy Damage Control Training Center (GNDCTC) i Neustadt, Tyskland. Kendskab til DANSARC vil derfor være en fordel, men er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested vil være Frederikshavn.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teknikofficer, KL Michael Mangaard, tlf. +45 7285 3673, mail: 1E11-B4-TKO@MIL.DK. Alternativt 1. Eskadre teknikofficer, OK Bårdur Sandå, tlf. +45 7285 7551, mail: 1E-ST-CHTEK@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2024 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.
OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031632