Vedligeholdelsesofficer til 2.Besætning, THETIS-klassen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en maskinofficer, der har lyst til at tage et medansvar for vores tekniske division, og mod på at dykke ned i de tekniske problemstillinger der kan opstå, når skibet er langt fra basehavnen i det arktiske miljø.

Vi tilbyder et sejladsmønstrer med relativt få havnedage i basehavn, sammenlignet med andre større enheder i Søværnet. Endvidere er der gode muligheder for friperioder, da vi som besætninger roterer mellem skibene.

Om os

2. Besætning er en ud af seks besætninger, der på skift bemander 1. Eskadres inspektionsskibe af THETIS-klassen.

Besætningen er en sammentømret ”familie”, der er kendetegnet ved et unikt kammeratskab og et godt humør. Vi lægger en stor ære i faglighed og professionalisme. Tjenesten i Nordatlanten byder endvidere på unikke naturoplevelser.

THETIS-klassen har basehavn i Frederikshavn, men du skal også forvente at påmønstre skibet i Grønland eller på Island. Vores nuværende sejladsmønster byder på sejladsperioder af cirka seks ugers varighed, afløst af en hjemmeperiode. Under vores sejladser har vi typisk én af tre hovedopgaver: Færøerne, Grønland eller skoleskib i danske farvande.

Når vi sejler i Nordatlanten ved Færøerne og Grønland, løser vi opgaver som suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion og søredning. Vi deltager desuden i forskellige internationale øvelser i Nordatlanten for at holde vores militære kompetencer skarpe, i et Arktis der er under hastig forandring.

Når vi driver skoleskibet i danske farvande, skal vi levere platformen for at Forsvarets skoler og centre kan gennemføre kurser om bord. Under sejlads med skoleskibet bliver der ofte mulighed for at besøge danske havne, som en del af forsvarets rekruttering.

Om stillingen

Vedligeholdelsesofficeren indgår i ledelsen af teknisk division, og er teknikofficerens nærmeste sparingspartner og stedfortræder. Som Vedligeholdelsesofficer bliver du direkte ansvarlig for våben- og elektroniksektionen, samt skibets Forsyningssektion. Du vil endvidere skulle støtte med vejledning til skibets driftssektion, der ledes af skibets driftsofficer.

Vedligeholdelsesofficeren er det koordinerende led i teknisk division, og du vil derfor få en central rolle i udviklingen af divisionens befalingsmænd og officerer.
Din rolle vil inkludere: Koordinering og udførelse af vagten som VMO/VMB, uddannelse af nye tekniske befalingsmænd, teknisk fejlfinding, og du vil skulle fungere som samtaleleder. Du vil periodevis skulle løfte rollen som skoleofficer for tekniske kadetter.

Vedligeholdelsesofficeren koordinerer ekstern vedligehold, reparation og kontakt til forsvarets værksteder. Vedligeholdelsesofficeren støtter endvidere driftsofficeren med koordinering af større interne opgaver om bord, og yder rådgivning til de øvrige divisioner i relation til det daglige vedligehold af platformen.

I tilfælde af havari, har du en helt central rolle, som leder af skibets havaricentral. I HC skal du sikre, at arbejdstyrken fordeles efter skibets TOP 3 og, at teknikofficeren til stadighed har et billede af skibets interne situation. Du vil som enhedens havariofficer få brede rammer til at træne og udvikle skibets havariberedskab, så vi til enhver tid kan hjælpe os selv, og andre. Du vil blive central for skibets øvelsesplanlægning og gennemførelse.

Når vi ikke sejler, er der gode muligheder for at pleje fritidsinteresser, og være hjemme hos familien, dette står i kontrast til andre sejlende tjenestesteder, hvor maskinofficerer ofte skal varte deres skib i basehavn. Du kan således forvente et reelt afbræk fra tjenesten i dine hjemmeperioder. Der må dog påregnes kurser, og periodevis tilstedeværelse i Frederikshavn, særligt i oplæringsfasen. Men, det generelle udgangspunkt er reelle frihedsperioder mellem togterne.

Du vil rutinemæssigt skulle deltage i vores forkommando før besætningsomskiftning. Her går du om bord på skibet 2 dage før resten af besætningen, og du deltager i overlevering af skibet. Du vil desuden blive en nøgleperson i overdragelsen af skibet når togtet slutter.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at fungere som TKO, når skibets teknikofficer i kortere perioder er forhindret i at sejle med. Stillingen kan dermed ses som et springbræt til teknikofficersstillingerne på kaptajnløjtnants-niveauet i 1 Eskadre.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.

Om dig

Du er udnævnt kaptajnløjtnant. Alternativt er du premierløjtnant med potentiale til kaptajnløjtnantsniveauet. Er du tidligere maskinofficer i Søværnet eller i reserven, så imødeser vi også gerne din ansøgning.

Du er god til at arbejde selvstændigt, og du ønsker forme din egen hverdag. Som leder er du udadvendt, ansvarsbevidst og god til at lytte. Du forstår at tage den enkeltes problemstilling alvorligt, og møder alle i øjenhøjde. Du ønsker at inspirere til en høj faglig standard og er nysgerrig på omgivelsernes tilstand.

Du skal være klar på at udøve ledelse af ledere, med forståelsen for at lede gennem andre. Du skal have mod på at påtage dig komplicerede opgaver og være åben for at søge alternative løsninger.

Rent teknisk er du indstillet på en stejl indlæringskurve hvor det forventes, at du er en drivkraft i din personlige udvikling, som teknisk officer om bord. Du er endvidere indstillet på at arbejde i DeMars PM- og MM-modulerne.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknikofficer, KL Peter Jørgensen, mail: 1E11-B2-TKO@MIL.DK. / Tlf: 3067 0723
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19937.

Ansøgningsfristen er den 02-07-2023 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse pr. 15-08-2023 eller hurtigst muligt derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184059&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet