Torsdag d. 10. februar kl. 19:00 spiller Tradish i Maskinhallen. Tradish blev dannet helt tilbage i 2009, og siden har de spillet på hundrede forskellige scener rundt omkring i Europa. Her har bandet mødt og genset et publikum, der sætter pris på den traditionelle irke musik, som er Tradish kendetegn.
De spiller en spændende blanding af nyt og gammelt, fortid og nutid men med en stærk forankring og med respekt for deres rødder.
Irsk musik
Tradish sidste album, Handmade tales er en samling af 15 numre udført på håndlavede akustiske instrumenter. De 15 fortællinger har hver deres historie.
De sidste 200 år har traditionel irsk musik vokset sig kraftfuldt træ med forgreninger, knopskud og spirer over hele verden. Tradish er lyden af 3 stemmer og 6 hænder, der spiller på instrumenter håndbygget af træ, strenge og gedeskind.
Tradish er blevet valgt som en af 10 bands, der skal repræsentere Danmark i et musikeksport projekt ”Danish Roots – Growing in the world”.
Med udgivelsen af albummet, Handmade tales, fortsætter Tradish med koncerter, festivaler og workshops både ind- og udland.
Du kan købe billetter her. Det koster 180 kroner per billet.