BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn søger vi snarest muligt en teknisk tegner, teknisk assistent, teknisk designer eller lignende til en ny oprettet selvstændig stilling.
Om os
Vi består af flere værksteder med kapaciteter til at støtte Forsvarets behov med særlig vægt lagt på Søværnets vedligeholdelsesmæssige behov. Du vil blive ansat under produktionschefen og blive en del af samarbejdet med de enkelte værksteder.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og kompetenceudvikling. Vi vægter work-life-balance, samarbejde og respekt højt. Du vil blive en del af et engageret team, hvor der er mulighed for læring og udvikling.
Om stillingen
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med medarbejdere og værkstedsledere og vi har derfor forventninger til dine gode samarbejdsevner.
Da det er en ny oprettet stilling, vil du have stor indflydelse på indholdet af stillingen og anskaffelse af udstyr.
Området er under konstant udvikling, derfor kræver jobbet, at du kan agere i et miljø påvirket af forandringer. Du skal besidde en sans for detaljer og bidrage aktivt til at optimere og udvikle inden for eget område.
Der er gode muligheder for udvikling og medindflydelse på dagligdagen i et uformelt arbejdsmiljø, men med klare retningslinjer.
Vi forestiller os, at du bl.a. skal løse nedenstående opgaver:
• Oprette teknisk dokumentation. Området er el, elektronik, maskiner og stål.
• Opdatere teknisk dokumentation i samarbejde med andre myndigheder.
• Producere arbejdsgrundlag til vores kantbukker- og laser skæremaskiner.
• Producere arbejdsgrundlag til 3D printere.
• Producere instruktioner, tegninger og installationsforskrifter.
• Oprette og vedligeholde dokumentations arkiv.
Vi arbejder i AutoCAD LT 2024.
Om dig
Du er uddannet teknisk tegner teknisk assistent, teknisk designer eller lignende.
Vi forventer, du har erfaring med AutoCAD eller lignende.
Du kan indgå i teams, men også arbejde selvstændigt, tage initiativ samt følge op på udviklingen inden for området. Du er struktureret og god til at organisere.
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din baggrund, vil du blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten.
Hvis du har en uddannelse som teknisk tegner vil ansættelse og aflønning ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Teknisk Landsforbund og Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer.
Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning til stillingen.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Michael Jensen på telefon 7282 1202 eller e-mail: FVT-V-MFPRCH@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på Tlf. 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2024, og samtaler forventes gennemført i forlængelse heraf. Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968000