Teknikofficer søges til Miljøskibet GUNNAR THORSON, Frederikshavn (PL) (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Miljøskibet GUNNAR THORSON tilbyder en teknisk lederstilling med alsidige opgaver og frihed under ansvar. Kunne du tænke dig et udfordrende job som teknikofficer på et miljøskib, hvor du udfordres på dine ledelsesmæssige og faglige kompetencer på en skibstype under teknisk opdatering? Så er du måske vores nye teknikofficer.

Om os

GUNNAR THORSON er det ene af Søværnets to store miljøenheder i Division 32, som er underlagt 3. Eskadre. Skibet har cirka 100 operative sejldage om året. Det opererer hovedsageligt i dansk farvand og det typiske sejladsmønster er af 5-10 dages varighed.

Enhedens hovedopgave er i forbindelse med en olieforurening i danske farvande, at opsamle og dokumentere denne. Derudover består opgaverne af søredning, farvandsovervågning, træning med andre danske og udenlandske miljøenheder, være platform for andre nationale kapaciteters træning, egen intern træning og uddannelse samt uddannelse af kadetter.
Skibet bærer på områder præg af sin alder, men er fuldt operativt og forventes først udskiftet inden for de næste 5-10 år hvorfor der skal være fokus både på den nuværende teknik, men også øje for udviklingspotentialer frem mod kommende enheder.

Skibet har kun én besætning og derfor varter besætningen også skibet ved henlæggelse i basehavn herunder vagten – både almindelig basehavnsvagt og som en del af skibets mobile miljøberedskab (MMB).

Besætningen som består af 16 mand, har et godt sammenhold og trives i en uformel tone hvor alle har medindflydelse på skibets aktiviteter.
Vi lægger vægt på fysisk træning og prioriterer træning i hverdagen i vores eget træningslokale ombord.

Skibet ligger normalt på 16 timers beredskab. Det vil sige at ved et miljøudkald iværksættes skibet alarmeringsliste og vagtholdet ombord klargør til sejlads inden den øvrige del af besætningen møder for at kunne afgå inden for 16 timer af udkaldet. De 16 timers varsel medfører ikke hindringer for personellets bevægelsesfrihed, men i det tilfælde man ikke kan møde inden for varslet skal chefen orienteres.

Om stillingen

Du vil komme til at have ansvar for den daglige tekniske drift og lede et team af specialiserede medarbejdere med hver deres kompetencer.

Ud over dig består den tekniske division af en driftsassistent, en maskinbefalingsmand (forsyner), to maskinfolk samt en elektriker. Befalingsmændene er direkte underlagt dig som teknikofficer.

Da vi er en lille enhed er arbejdsopgaverne alsidige og samtidig med det overordnede ledelsesansvar i teknikdivisionen har du ansvaret for at alt teknisk materiel på skibet er i sin bedste form.

Skibet er udstyret med en del hydrauliske komponenter og diverse pumper, så erfaringen inden for området er en fordel.

Du skal være uddannet røgdykker, da du indgår i den tekniske vagttørn når skibet vartes i havn. Du vil blive uddannet til at kunne deltage i miljøbordinger i forbindelse med mistanke om forurening.

Som en del af skibsledelsen vil du få ansvaret for den overordnede tekniske ledelse ombord. Du vil få ansvaret for koordinering med eksterne/interne leverandøre og værksteder. Du vil skulle bistå chefen med rapportering af enhedens tekniske tilstand i form udarbejdelse af diverse signaler og lede havaricentralen i forbindelse med /øvelser/havari.
I forbindelse med de løbende værftsophold vil du være den direkte kontakt mellem skibet, skibsværftet og FMI’s skibstypeinspektører.

Som TKO er du også skibets IT-sikkerhedsofficer og TASO. Skibet har egen server ombord der vil derfor også være ønske om kendskab til IT-servere og netværk.
GUTH sejladsprogram med øvelser og rutinesejlads ligger forholdsvis fast, men det forventes at du har en fleksibel tilgang til ændring af sejladsprogrammet. Dette kan forekomme ved operativt indsættelse i forhold til olieforureningsbekæmpelse, ændring af øvelsesmønster mv.
Du vil komme til at indgå i et overleveringsforløb med afgående teknikofficer.

Om dig

Du er officer i Søværnet med en teknisk baggrund og har i udgangspunktet erfaring som leder og tjenestetid som officer.

Du trives godt i at have frihed under ansvar med mange samtidige opgaver og formår at lave regelmæssige tilbageløb for kontinuerlig opfølgning. Du er helbredsmæssigt godkendt til sejlads og har status uden begrænsninger. Du har røgdykkerstatus og er uddannet indsatsleder.

Du har høj faglighed inden for det maskintekniske, har evnen til egenhændigt at sætte dig ind i tekniske problemstillinger og finde løsninger.

Som person er du struktureret, selvstændig, proaktiv og har gode samarbejdsevner. Du er engageret, griber ind inden tingene fortaber sig mellem to stole, og du er ikke for fin til selv at smøge ærmerne op og tage fat.

Du er ressourcebevidst, og det falder derfor naturligt for dig at prioritere mål og midler. Du informerer og kommunikerer klart og præcist på flere niveauer såvel ombord som i samarbejdet med Eskadren, FVT, FMI og i forbindelse med værftsophold.

Du har gode menneskelige egenskaber og er loyal både opad til og nedad til. Du kan begå dig i en uformel omgangstone og formår samtidig at være leder.
Du trives med at udvikle dine folk også selv om de har stor erfaring.

Vi stræber efter et godt worklife balance forhold og har derfor stor fleksibilitet i vagt-planlægning ligesom gode muligheder for evt. frihed under sejlads.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter og kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 3 og 4. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos afgået teknikofficer KL Robin Bager Mortensen på tlf. 72 81 55 17, e-mail fmi-ma-pif02@fiin.dk eller chefen for GUNNAR THORSON OK Nils Strandbygaard på tlf. 41 30 99 05, e-mail 3EGUTH-CH@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er 19. november 2023, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926072

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet