Sygeplejerske til Frederikshavn Kommunes Sundhedscentre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske og kunne du tænke dig at arbejde med kronikerrehabilitering? 

Har du lyst til at arbejde med samtaler og patientvejledning? Og kan du støtte borgeren i at komme sig fysisk, psykisk og socialt i livet med kronisk sygdom?

Har du lyst til at arbejde i et velfungerende sundhedscenter med stor fleksibilitet og gode muligheder for sparring med andre dygtige kollegaer? 

Så er det måske dig vi søger til en tidsbegrænset stilling 33 timer om ugen fra d. 1. juni-31. august 2024, eventuelt med mulighed for fastansættelse. Dit primære arbejdssted vil være Frederikshavn og Sæby Sundhedscenter.

Dine arbejdsopgaver vil blive: 

  • Rehabilitering til mennesker med hjertesygdom men du vil også møde mennesker med andre kroniske sygdomme (KOL, diabetes, kræft, knogleskørhed), da vi på vores holdforløb har blandede diagnosegrupper. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med patienter med hjertesygdom.
  • Individuelle samtaler med borgere og pårørende.
  • Dialogbaseret holdundervisning til grupper af borgere med kronisk sygdom. 
  • Deltage på kroniker-træningshold sammen med fysioterapeut.
  • Udarbejde og støtte i exitstrategier sammen med fysioterapeut.
  • At holde sig ajour med ny viden inden for sygdomsspecialerne og rehabilitering.  
  • Sundhedsfaglig dokumentation og kvalitetssikring af egen praksis.

Sundhedscentrene i Frederikshavn Kommune kan tilbyde:

  • Arbejde på et velfungerende sundhedscenter i et tværfagligt team af sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter, der brænder for rehabiliteringen af det enkelte menneske.
  • En god fleksibel og effektiv arbejdstilrettelæggelse med stor medindflydelse og ansvar.
  • Engagerede kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og ledelse som fokus for kerneopgaven med blik for udvikling, kvalitet og trivsel.
  • God introduktion og oplæring med mulighed for kompetenceudvikling i hverdagen – såvel fagligt som personligt.

Om Frederikshavn Kommunes Sundhedscentre:

Sundhedscentret har 3 fysiske placeringer i hhv. Skagen, Frederikshavn og Sæby og har 12 ansatte sygeplejersker, 5 diætister og 3 fysioterapeuter. 

Sundhedscentrene har fokus på at understøtte borgers viden, kompetencer og færdigheder så borger selv, i videst muligt omfang, kan tage ansvar for at bevare og fremme egen sundhed og funktionsevne. Vi arbejder ud fra princippet om lige sundhed for alle med lidt til den stærke og mere til den mindre stærke. Vi målretter indsatser i forhold til det enkelte menneskes behov. Med udgangspunkt i den biopsykosociale model vurderer vi det enkelte menneskes behov. Vi arbejder ud fra definitionen af rehabilitering:

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Omdrejningspunktet for vurdering af borgers behov er den afklarende samtale, der tager udgangspunkt i borgers sygdom, risikofaktorer, funktionsevne og hverdagsliv. Vurderingen af borgers behov er suppleret med anvendelse af PRO-data (borgerbesvarede spørgeskemaer) og vurdering af borgers sundhedskompetencer, ligesom inddragelse af pårørende kan være en væsentlig faktor. 

Ansøgningsfristen er 22. april 2024. Der udvælges kandidater til samtale 23. april 2024 og afvikles samtaler d. 24. april 2024. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Straffeattest skal forevises.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos konstitueret leder af sundhedscentrene Stine Bæk Sørensen på 98 45 52 75.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Barfredsvej, 83, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025880

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook