Sygeplejerske søges til spændende udviklingsmiljø hos Frederikshavn Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Frederikshavn Kommunes Hjemme- og Sygepleje, Frederikshavn Øst, søger vi en sygeplejerske med høj faglighed og erfaring. Vi er i fuld gang med faste teams i vores Hjemme og Sygepleje og udvikler fortsat herpå. Jobbet i Øst vil give dig en enestående mulighed for at være med til at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens Hjemme- og Sygepleje.

Der er tale om en fast stilling i dagvagt på 37 timer om ugen, med weekendvagt hver 4. uge eller oftere, hvis dette ønskes. Der kan forekomme aftenvagter, ca. 1-2 om måneden.

Vi arbejder med Vagtplan 2.0, og du har herved medbestemmelse over egen vagtplan.

Velkommen til Ingeborgvej!

Hjemme- og Sygeplejen Frederikshavn Øst holder til på Ingeborgvej 1 på 1. sal i forbindelse med Aktivitetshuset i hjertet af Frederikshavn.

Medarbejdergruppen består af ca. 60 engagerede medarbejdere i dag- og aftenvagt, og der er både koordinatorer og vagtplanlæggere tilknyttet gruppen. Kompetencemæssigt består gruppen primært af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Alle varetager dagligt kerneopgaven, en kerneopgave der løses med udgangspunkt i den personcentrerede omsorg gennem sygepleje, pleje og praktisk hjælp, hvor vi altid sætter en ære i et godt samarbejde med både borgere og pårørende.

En hverdag hos os er aldrig ens.

Din dagligdag vil bestå af planlagte sygeplejefaglige opgaver, som du selv er med til at visitere og planlægge. Omvendt kan dagen også være præget af mange akutte opgaver, hvor du som sygeplejerske, kan kaldes ud af lægen til en dårlig borger. 

Vi arbejder med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, og derfor har vi også et stort flow af borgere i område Øst.

Af opgaver kan nævnes:

  • Faglig vejledning og guidning af plejepersonalet med fokus på kompetenceudvikling og uddelegering
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere 
  • Deltage i kompleks borgerpleje og pårørende kontakt 
  • Triage 2 x ugentligt sammen med de øvrige sygeplejersker og det øvrige plejepersonale
  • Journalføring med brug af Fællessprog III og CURA Systematic

Vores forventninger til dig

  • At du er uddannet sygeplejerske, gerne med noget erfaring.
  • At du er IT kyndig – eller du gerne vil være det.
  • Er god til det relationelle ift. borger og pårørende
  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Din kommunikation udviser ro i pressede situationer
  • Du forstår at prioritere din tid ud fra dagens opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi sørger for, at du får en god introduktion og oplæring, hvor vi tager udgangspunkt i dig og dit ståsted. 

Vi lover dig, at vi som kollegaer er imødekommende, og vi involverer dig i forhold til ansvar og opgaver. Du vil blive set og hørt i et konstruktivt samarbejde, og vi har løbende dialoger om faglig udvikling. Vi har været gennem en turbulent periode med skiftende kollegaer, men er nu på rette vej. Hertil hjælpes vi ad i hele centret for at bevare gode arbejdsvilkår samt sikre patientsikkerheden for borgeren.

For at give dig og dine kolleger de bedste vilkår er der i Center for Sundhed og Pleje ansat en fysioterapeut, en psykolog og en trivselskonsulent, som er parat til at støtte op om dig og dine kolleger. 

Vi arbejder altid ud fra Frederikshavn Kommunes fire rammesætninger: Glade borgere, tilfredse medarbejdere, sund økonomi og udviklingsperspektiv

Frederikshavn Kommune tilbyder ligeledes kurser og events for alle ansatte, som kan tilgås gratis i din fritid, ligesom der findes mulighed for at leje ferieboliger og blive medlem af en velfungerende kunstforening.

Øvrige informationer:

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Inden ansættelse skal der fremvises straffeattest, ligesom vi efter aftale indhenter referencer.

Vi håber, ovenstående lyder fristende, og at du vil sende os en ansøgning.

Vi vil gerne have, du starter hurtigst muligt, men det er i orden, hvis vi skal vente på den rette til vores team. 

Ansøgningsfrist er den 15. september 2024

Har du brug for at vide mere, er du meget velkommen til at ringe til leder, Marlene Dam Hald Madsen på telefon 24904071 på hverdage mellem 8:30 og 9:30, eller skrive en besked på mdhm@frederikshavn.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Ingeborgvej, 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet