Studiejob som skolehjemsmedarbejder for dig der brænder for at arbejde med unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mangler du et godt studiejob eller bijob, som kan kombineres med din uddannelse eller anden beskæftigelse?

EUC Nord søger en skolehjemsmedarbejder til afdelingen i Frederikshavn, måske er det noget for dig?

Brænder du for arbejdet med unge mennesker? Har du en stærk personlighed og kan du sætte dig i respekt uden af miste den gode kontakt? Er du samtidig igangsætter, som kan finde på forskellige aktiviteter? Så har EUC Nord et spændende og ikke mindst et udfordrende job til dig.

Vi søger en frisk udadvendt person, som har lyst til at være sammen med vores elever efter endt skoledag. Med sport, hygge, socialt samvær, og andre spændende aktiviteter, skal du sammen med eleverne gøre EUC Nords skolehjem til et godt sted at være. Vi lægger også vægt på, at du evner at indgå i støttende samtaler med mange typer af elever.

Om dig:

Du har en naturlig autoritet og kan sætte dig i positiv respekt hos de unge mennesker. Din personlighed gør, at du har let ved at kommunikere og være sammen med unge med forskellige interesser og baggrunde – både piger og drenge. Du er god til, i samarbejde med de unge, at finde på nye spændende aktiviteter og samtidig understøtte den gode kultur vi har på skolehjemmet.

Desuden lægger vi vægt på:

  • At du kan skabe positiv kontakt mellem dig og vores beboere.
  • At du er engageret og kreativ og har nemt ved at få gode ideer, som understøtter fællesskabet – fx i form af sport, fysiske aktiviteter eller udflugter i nærområdet
  • At du har gennemslagskraft
  • At du kan hjælpe eleverne med lektier

Skolehjemmet er beliggende i Frederikshavn og ligger i tilknytning til uddannelserne.  Der er ca. 30-70 elever på skolehjemmet – de fleste i alderen 17-24 år. I løbet af nogle uger, vil du skulle have vagt ca. en gang om ugen, hvor du arbejder fra kl. 16:00 – ca. 23:00 og have sovevagt indtil kl. 07:00 næste morgen. De første uger vil du have vagter i mindre omfang. Arbejdstiden vil ikke overstige 18 timer i gennemsnit ugentligt. 

Der vil forekomme weekendvagter i form af tilkald, hvorfor du ikke må bo længere væk, end du kan være på skolehjemmet indenfor 30 minutter.

Er du i gang med en pædagoguddannelse, læreruddannelse, socialrådgiveruddannelsen eller lignende vil det være et plus for din ansøgning. Er du i beskæftigelse (evt. efterlønner) vil en pædagogisk baggrund også blive vægtet højt. 

Ansættelse: Aflønning er på individuelle vilkår med en timeløn på 133,94 kr. Rådighedsvagter aflønnes med 1/3 pr. time – for aftalte timer med fremmøde i vagten vil der være fuld aflønning. 

Tiltrædelse gerne 1.10.2024.

Ansøgningsfrist: Ansøgningen bedes søgt elektronisk via skolens hjemmeside www.eucnord.dk eller nedenstående link senest d. 19. september 2024 – samtaler afholdes løbende eller straks efter udløb af deadline, så tøv ikke med at indsende din ansøgning.

Du kan læse mere om EUC Nord på www.eucnord.dk – Skolehjem og kollegium.

Yderligere informationer: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Holme Andersen på tlf. 72246619 eller på khoa@eucnord.dk 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (5-18 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

EUC Nord, Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108987

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet