Start din karriere som kontorelev med speciale i administration hos Søværnets Center for Administration i Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig en alsidig kontoruddannelse inden for kontorområdet, på en unik og spændende arbejdsplads i Forsvaret?
Er du frisk, og brænder du for at lære om administration og dets processer? så er det nu du skal til tasterne.

Om os

Søværnets Center for Administration er ansvarlig for at servicere Søværnets sejlende og landpersonale. Vi hjælper medarbejdere på alle niveauer med en bred vifte af administrative funktioner.

Hos os vil du blive en del af administrations-, arbejdstidsstyrings- og personaleelementet og få gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi er en anderledes arbejdsplads med en blanding af civile og militære medarbejdere og en direkte og hjertelig tone i det daglige

Til dagligt holder vi til på Flådestation Frederikshavn.

Om stillingen

Din uddannelse varer 2 år, hvor du vil veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og praktik på dit praktiksted i Frederikshavn, så du tilegner dig de praktiske færdigheder og faglige kompetencer, der skal til for at blive kontorfunktionær.

I stillingen vil du få bredt kendskab til mange forskellige områder inden for administration og mulighed for at skabe mange og gode relationer. Vi har en masse spændende opgaver i vente.

Dine opgaver hos os, som kontorelev vil variere og blandt andet indebære:
• administration af rejseaktiviteter,
• administration af ankomst og afgang af medarbejdere,
• registrering og kontrol af arbejdstid,
• oprettelse af løntillæg,
• booking af kurser og uddannelser
Samt mange andre spændende opgaver.

Vores tidligere elev fortæller om sin elevtid:

”På skoleophold var det dejligt at kunne fortælle om min alsidige hverdag som elev i Forsvaret, en hverdag som både kan rumme at komme med på en kort sejlads, at blive flyttet rundt i forskellige elementer og også komme med til møder og seminarer på andre af Forsvarets etablissementer”.

Om dig

Du skal have bestået eller forventes at bestå en af følgende uddannelser:

• EUX Business
• STX, HF, HTX samt 5 ugers EUS forløb til kontoruddannelse med specialer
• HHX
• HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1.august 2015

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret. Vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse.

Som person er du engageret, initiativrig, god til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt. Det forventes, at du kan tage ansvar for dine arbejdsområder og har interesse i at indgå i et moderne firma, som opererer under politisk administration. Da vi er en beredskabsvirksomhed, skal du kunne håndtere perioder med travlhed.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen er afhængig af din alder og udgør efter endt grundforløb for dig, som er under 18 år, det første år, 11.875,68 kr. pr. måned. Er du over 18 år vil lønnen det første år være 14.877,62 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 21.303,43 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte souschef Mette Stær Renberg på telefon 2926 4502

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2024. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 16/17.
Tiltrædelse er den 1. september 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad) samt evt. anden dokumentation. Er du over 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.

Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook