BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring som maskinfører, er fagligt dygtig og arbejdsom? Vil du være del af en arbejdsplads med et positivt arbejdsmiljø og et godt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega til Entreprenørteamet hos Frederikshavn Forsyning A/S. Entreprenørteamet er en del af Forsyningen og udfører alle former for entreprenørarbejde og brøndarbejde i samarbejde med selskaberne Vand, Varme, Spildevand og El.
Om jobbet
Som maskinfører laver du udgravninger til ledningsanlæg m.m., arbejder med belægningssten/fliser og udfører gravearbejde i forbindelse med anlægsarbejder inden for vand, varme, spildevand og el.
Om dig
Vi forestiller os, at du har relevant erfaring som maskinfører samt med driftsopgaver indenfor enten vej- eller belægningsområdet og gerne erfaring med rørlægning af kloak. Vi forventer, at du har et grundlæggende kendskab til arbejdsgangene i en entreprenørafdeling og har flair for at se, hvad der er et fagligt godt niveau og resultat.
Du udviser initiativ og har en positiv indstilling til arbejdet, uanset om det er en kold og mørk december-morgen eller midt i sommerens hedebølge. Selvom entreprenørmaskinerne trækker det tunge læs, skal du have en god fysik, være fleksibel og kunne håndtere nye udfordringer, hvis opgaven kræver det. Du skal have gyldigt kørekort til personbil (og gerne lastbil) og har gerne relevante kurser indenfor faget.
Om os
Vi er 10 medarbejdere i Entreprenørteamet, hvor vi hovedsageligt arbejder sammen parvis men også selvstændigt. Vores hverdag er afvekslende med en skiftende opgavevariation.
Vi er serviceminded, ansvarsbevidste og hjælper hinanden – egenskaber, som vi også forventer af vores nye kollega. Til gengæld kan vi tilbyde dig et godt arbejdsmiljø med fokus på miljø, sikkerhed og trivsel.
”Som vores nye kollega får du et alsidigt job, hvor vi arbejder ud fra ’frihed under ansvar’. I Entreprenørteamet har vi det godt sammen, passer på hinanden og så står vi altid klar med en hjælpende hånd,” Kurt S. Christensen, driftsmedarbejder, Entreprenørteamet.
Vi tilbyder dig
- løn og ansættelsesvilkår, jf. KL's overenskomst med 3F
- et job på 37 timer om ugen
- gode faciliteter og frugtordning
- mulighed for at indgå i vagtordning hver 5. uge
Mere om jobbet
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Kurt S. Christensen, tlf. 5163 3154 eller Boye Ørnbøl Jeppesen, tlf. 5163 3157.
Din ansøgning
Send din ansøgning via knappen nederst på siden senest fredag den 23.02.2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9.
Om Frederikshavn Forsyning A/S
Frederikshavn Forsyning er en multiforsyningskoncern, der består af 8 selskaber og i alt 263 medarbejdere. Vi har en omsætning på ca. 780 mio. kr. årligt. Det er vores opgave at sikre en stabil forsyning af el, vand og varme samt at sørge for behandling af spildevand og affald.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Forsyning A/S, Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976097