Socialrådgiver/socialformidler til vikariat for sygedagpengemodtagere i Jobcenter Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gøre en forskel og har du erfaring med afholdelse af opfølgningssamtaler med sygemeldte? Brænder du for en anerkendende og resultatorienteret tilgang samt for at arbejde både helhedsorienteret og tværfagligt for at fremme sygemeldtes muligheder på og tilknytning til arbejdsmarkedet? Så kan vi tilbyde dig ansættelse i en velfungerende afdeling med godt kollegaskab.

Velkommen til Job og Vejledning
Team Job og Vejledning består af omkring 50 engagerede og motiverede kollegaer. Afdelingen består af 4 teams; virksomhedsservice samt jobkonsulenter, der arbejder med hhv. dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere – derudover er der tæt sparring med fagkoordinatorerne. Du vil blive en del af sygedagpengeteamet. 

Dine kollegaer er dygtige og der er et godt fællesskab både fagligt og socialt. Vi sætter altid en ære i at spille hinanden gode omkring vores fælles kerneopgave. Du vil få fagligt udfordrende opgaver og der er plads til, at du kan få indflydelse på dit eget arbejdsområde samt mulighed for supervision. Du kommer ind i en afdeling, hvor der er fokus på godt arbejdsklima og arbejdsglæde i en travl og dynamisk hverdag, der samtidig er opmærksomme på digital understøtning af arbejdsopgaverne herunder brug af talegenkendelse.

I et forløb på sygedagpenge har du en koordinerende rolle og et tæt samarbejde med læger, behandlingssystemet, arbejdsgivere, faglige organisationer, etc. Du skal anvende kompenserende ordninger, der kan bringe den sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet. For de sygemeldte, der har en arbejdsgiver i deres sygdomsforløb, er fokus på fastholdelse i det job, som den sygemeldte kender.

I arbejdet med borgerne tror vi på, at ingen kan alt, men alle kan noget. Fokus er altid på at fremme den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Du skal derfor understøtte, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en coachende, koordineret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke indsatser, der sættes i gang. 

Hvilke opgaver skal du hjælpe med?

  • Du skal i samarbejde med borgeren udarbejde en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
  • Arbejde med fokus på CV og jobspor/jobmuligheder
  • Du skal følge op på den sygemeldtes helbredsmæssige situation via indhentelse af lægelige oplysninger mv. Du skal løbende vurdere borgerens uarbejdsdygtighed, og udarbejde partshøring samt afgørelse herom, når dette er relevant
  • Du skal revurdere borgerens ret til sygedagpenge, partshøre og træffe afgørelse om manglende forlængelsesmuligheder, hvor de ikke opfylder betingelserne for disse
  • Du skal vurdere og iværksætte relevante indsatser i samarbejde med borgeren – herunder understøttende forløb samt praktikker i samarbejde med virksomhedskonsulenterne, der er tilknyttet teamet
  • Du skal indgå i samarbejde på tværs af kommunens afdelinger
  • Du skal holde opfølgningssamtaler 
  • Du skal kontakte arbejdsgiverne og faglige organisationer samt holde rundbordssamtaler
  • Du skal forberede til- og fremlægning for rehabiliteringsteam med henblik på ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
  • Du vil få diverse administrative arbejdsopgaver herunder skriftlige afgørelser

Hvad skal du kunne? 

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden tilsvarende uddannelse
  • Har gerne arbejdet som myndighedsrådgiver med sygedagpenge/jobafklaringsforløb og har erfaring med/kendskab til disse områder
  • Kendskab til lovgivningen og de muligheder, der findes for at kunne tilrettelægge en individuel og målrettet indsats mod raskmelding og træffe fagligt velunderbyggede afgørelse
  • Mestre og udvikle den gode samtale med borgeren, da samtalen i Jobcenter Frederikshavn er en stor del af indsatsen
  • Kan bevare roen og smilet i en travl hverdag, og være i stand til at håndtere arbejdet med borgere med psykiske, fysiske og sociale udfordringer
  • Er indstillet på at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Rutineret bruger af IT og være indstillet på at dokumentationsarbejde indgår som en naturlig del af arbejdet
  • Evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der ofte stilles krav til omstillingsparathed

Har du spørgsmål?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Heidi Juel Frederiksen på mail hejk@frederikshavn.dk eller ved faglig koordinator Jon Rode Jørgensen på mail jojo@frederikshavn.dk eller tlf. 9845 5626

Ansættelse
Stillingerne er til besættelse 1. januar 2024 eller hurtigst muligt derefter. Der er tale om et vikariat af 1 års varighed på 37 timer om ugen og med arbejdsplads på Rådhuset i Frederikshavn.
Kørekort til personbil er en forudsætning. Det er muligt at booke en af kommunens biler til tjenestekørsel. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst samt ny løn.
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. november 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 47 2023 med tiltrædelse snarest muligt herefter.

Vil du vide mere?
Organisationsplan
Jobcenter Håndbog
Beskæftigelsesplan 2023-2026


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=86e5f7f3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - Job og Vejledning, Rådhus Alle, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932651

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet