Skolesekretær til barselsvikariat på Frydenstrandskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frydenstrandskolen, afdeling Buhlsvej i Frederikshavn søger pr. 2. april en skolesekretær til et barselsvikariat på 35 timer ugentligt.

Frydenstrandskolen er en skole på 3 matrikler med 830 elever og 130 medarbejdere. 

Frydenstrandskolen består af en almen skoleafdeling med omkring 670 elever, hvor 0.-3. klasse samt vores SFO og kommunens modtageklasser er placeret på Abildvej. Eleverne fra 4.-9. klasse er placeret på Buhlsvej, hvor også kommunens talentsportsklasser har til huse. Desuden har vi ca. 150 elever i fælleskommunale specialtilbud fordelt på Abildvej, Buhlsvej og Heldagsskolen i Jyllandsgade.

På Frydenstrandskolen arbejder vi ud fra værdierne samarbejde, anerkendelse, faglighed og trivsel. Det betyder, at vi forventer professionel stolthed, en anerkendende tilgang i alle relationer og et fleksibelt samarbejde. Vi er stolte af vores skole og fællesskab og ønsker til stadighed at udvikle vores praksis.

Stillingen er på 35 timer og med ansættelse på Buhlsvej. I praksis betyder det 38 præsterede timer om ugen, da vi følger skoleårets gang med hensyn til ferieafvikling. Du skal være kontoruddannet, og det vil være en fordel, at du har relevant efteruddannelse eller solid erfaring fra en travl kontorverden i offentlig eller privat regi.

Opgaverne for skolesekretæren på Buhlsvej kræver overblik og består lige nu af følgende:

  • Tage godt imod elever/forældre/gæster, der henvender sig på kontoret
  • Passe skolens telefon og i øvrigt være vores imødekommende blæksprutte
  • Vikardækningsopgaver for Abildvej og Buhlsvej i AULA/TRIO med sygemelding fra kl. 6.30-6.45
  • Diverse kontakt til HR vedr. løsning af arbejdsopgaver
  • Diverse opgaver vedr. vores specialområder -Visitation/Revisitationsopgaver/specialkørsel
  • Diverse opgaver og vedligeholdelse i AULA
  • Diverse opgaver i forbindelse med 9.årgangs eksamener
  • Arbejde med elektroniske elevmapper på kommunens samarbejdsportal
  • Håndtering af indkøbsopgaver via TrueTrade
  • Diverse opgaver vedr. Talentsportsklasserne
  • Kontaktperson vedr. kopimaskine/print/fotograf mm.
  • Elevadministration i Tabulex TEA

Programmer som der bl.a. arbejdes i er, OPUS, Tabulex Trio, Tabulex TEA, Optagelse.dk, MinUddannelse, samarbejdsportalen, Dalux, Winkas, AULA, Officepakkens programmer, og Onedrive.

Skolesekretæren er den første, man møder, når man henvender sig til skolen. Derfor lægger vi især vægt på, at andre oplever dig som serviceminded, venlig, fleksibel og samarbejdsorienteret. Du vil indgå i et samarbejde med ledelse og sekretærer på Frydenstrandskolen.

 Vi kan tilbyde:

  • en attraktiv arbejdsplads, hvor du bliver en del af et kontormiljø bestående af sekretærer og ledere på de 3 forskellige matrikler, der sammen har fokus på at få alle skolens arbejdsopgaver løst på bedste vis
  • en travl hverdag i et trygt og humørfyldt miljø med god mulighed for at få sparring ved hjælpsomme kolleger - også på de andre skoler i kommunen, hvor skolesekretærer sidder med lignende opgaver
  • et godt samarbejde med skolens lærere og pædagogiske personale
  • et godt samarbejde med Ejendomscenteret
  • et godt samarbejde med vores forvaltning
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Jette Overmark 98457116 

Der indhentes børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist den 16. februar 2024.

Det forventes, at der gennemføres samtaler tirsdag d. 27. februar 2024 fra kl. 15.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Skole, Buhlsvej 19, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985151

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook