Lørdag eftermiddag blev der anmeldt et indbrud i en stor lade i Frederikshavn Kommune. Gerningspersonerne skaffede sig adgang til bygningen gennem en opbrudt dør og bevægede sig rundt i hele bygningen.
Under indbruddet blev der stjålet to store varmtvandsrensere. Nordjyllands Politi opfordrer borgere til at kontakte dem på telefon 114, hvis de observerer mistænkelig færden i området.
Kilde: Nordjyllands Politi