BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog og har du arbejdet med udsatte børn og familier - så er det her måske en stilling for dig?
Der er tale om 2 faste stillinger på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. april 2024 eller hurtigst muligt.
Skansen er et kommunalt tilbud til børnefamilier i Frederikshavn Kommune
Skansens målgruppe er familier med børn i alder 0-14 år, hvor der vurderes at være behov for en helt særlig og intensiv indsats, og hvor eksisterende forebyggelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige og/eller en anbringelse overvejes. Skansen yder sammenhængende og helhedsorienteret støtte af både udviklende og kompenserende karakter - i tæt samarbejde med forældrene, samt det private og professionelle netværk.
Skansens metoder har afsæt i en relations- og familieorienteret tilgang, og har elementer af både praktisk, pædagogisk og familieterapeutisk karakter. Vi arbejder hjemme hos familien, i Skansens lokaler og i nærmiljøet.
Dine opgaver
Som familiekonsulent kommer du til at have ansvaret for alle de opgaver, der relaterer sig til familierne. Din arbejdsplads vil som udgangspunkt dække hele Frederikshavn Kommune.
Stillingen har et særlig fokus på den længerevarende kompenserende indsats, og en del af arbejdet foregår hjemme hos familierne.
For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du:
- har erfaring med at arbejdet med udsatte børn og familier igennem længere tid
- er indstillet på at tage ansvar, og kan arbejde både selvstændigt og i teams
- er indstillet på også at arbejde i ydertimerne, om aftenen og i weekend’s.
- er åben, imødekommende, robust, med en høj etik og faglighed samt et positivt sind
- er fleksibel og forandringsparat
- har gode kommunikations- og formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt
Du skal være indstillet på at have delt tjeneste.
Endelig er det en forudsætning, at du har kørekort.
Vi tilbyder:
- et spændende, udfordrende og meningsfuldt arbejde, sparring, supervision og faglig udvikling
- et fagligt engageret, målbevidst og velfungerende kollegateam
- et aktivt arbejdsfelt med mange samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mohammad Daneshjou på telefon 2946 6404 eller på mail moda@frederikshavn.dk
Der er lavet aftale mellem SL og Frederikshavn Kommune om et fast funktions- og ulempe tillæg for ansatte i Skansen. Du vil i øvrigt blive aflønnet efter gældende overenskomst for området.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Din ansøgning vedhæftet relevante dokumenter, skal være os i hænde senest den 13. marts 2024.
Der afholdes samtaler den 20. marts 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Skansegade, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997790