Sikkerhedsudstyr og brandbekæmpelse til vands og til lands

Foto: Studsgaard: Safety, Fire & Lifting Division.
Profilbillede
dato

Firmaet Studsgaard fylder godt i landskabet på havnen i Frederikshavn. De tilbyder en bred palette af produkter inden for sejlmageri, skiltearbejde samt salg og service af sikkerhedsudstyr og brandmateriel. Dette portræt omhandler afdelingen Safety, Fire & Lifting Division.

Med mere end 45 år på bagen er virksomheden stille og roligt blevet til en god og sund virksomhed, fordi den altid har leveret god kvalitet og gode løsninger.

Direktør i Safety, Fire & Lifting Division, 44-årige Thomas Nymann, er oprindeligt uddannet skibsfører. De sidste ti år, inden han kom til Studsgaard i 2022, har han dog tilbragt på land i en teknisk afdeling andetsteds.

Til lands og til vands

I Thomas' afdeling er der stor fokus på alt vedrørende brandbekæmpelse ombord på skibe. De står for salg og service af bl.a. ildslukkere og alt udstyr brandbekæmpelse og er altid opdateret på nyeste krav og regler fra myndighederne.

”Faktisk kan man overordnet sige, at vi sælger og servicerer alt, hvad der har med sikkerhed ombord på skibe at gøre,” siger Thomas.

”Herunder også redningsveste, redningsdragter samt personlig sikkerhedsudstyr.”

Studsgaard Safety, Fire & Lifting Division begrænser sig ikke kun til servicering af maritime kunder.

”Inden for offentlige institutioner såsom børnehaver, skoler og plejecentre stiller brandmyndighederne krav om service på brandmateriel en gang årligt,” forklarer Thomas. ”Det kan vi hos Studsgaard tilbyde faste serviceaftaler om, så al deres slukningsmateriel konstant lever op til kravene fra myndighederne.”


Foto: Studsgaard. På billedet sidder direktør i Safety, Fire & Lifting Division Thomas Nymann. 

Sikkerhedsudstyr er mange ting

Studsgaard Safety tilbyder også et stort udvalg af sikkerhedsnet. Det kan være til så forskellige formål som landingsbaner til helikoptere, det kan være på gangbroer eller såmænd til rutsjebaner i forlystelsesparker.

Endelig kan de levere sikkerhedswirer og kranwirer, som de selv producerer på egen fabrik.

”Vi fremstiller stålwirer i alle længder og i en tykkelse på op til 54 mm samt rustfrie wirer. Det kunne være for eksempel være til sejlbåde eller som dekorative gelændere til boliger,” fortæller Thomas.

Af naturlige årsager opererer Studsgaard mest i det nordlige Danmark. Men hvis efterspørgslen er der, kommer de også i resten af landet. Faktisk har de kunder i hele Skandinavien.

Nye tider, nye opfindelser

Som noget nyt har Studsgaard Safety kastet sig over løsninger til brand i elbiler. Både til lands og til vands.

”Der kan jo gå ild i en elbil både på en færge og i en P-kælder, og så gælder det om at have det mest effektive slukningsudstyr ved hånden. Lige nu kigger vi på en løsning lidt i stil med en hjertestarter, så man selv kan gøre en indsats, indtil brandvæsenet når frem. Hvor det ender, ved vi ikke helt endnu.”

Som leverandører af sikkerhedsprodukter er det vigtigt for Thomas Nymann at understrege, at ingenting er overladt til tilfældighederne.

”Vi sætter en ære i at kunne rykke ud med minutters varsel, og det er bare slet ikke til diskussion. På trods af hurtig udrykning bliver alle vores opgaver samtidig løst effektivt og af høj kvalitet.”

”Vi står for en meget høj grad af fleksibilitet, vi er omstillingsparate, og vi er serviceorienterede. Det vil vi gerne kendes for. Vi er til for kunderne og ikke omvendt,” slutter Thomas.

Naturligvis arbejder de tre divisioner i Studsgaard sammen, når det giver mening, og det kan du læse meget mere om på deres hjemmeside her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Studsgaard