Sektionschef søges til sikring af effektiv uddannelsesstøtte til fremtidens Søværn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu mulighed for at bidrage til løsning af en vigtig opgave for fremtidens Søværn.
Som chef for uddannelsesstøttesektionen ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (CMS) er du med til at sikre, at godt samarbejde med eksterne styrelser, øvrige myndigheder i Søværnet og internt på CMS. Det er din ansvar, at sektionen internt fungerer optimalt i en foranderlig tid, og dermed skabe de bedst mulige rammer omkring CMS uddannelsesvirksomhed.

Vi søger en kaptajnløjtnant som chef for uddannelsesstøttesektionen (USSEK).

Om os

CMS er et kompetencecenter som er underlagt Søværnskommandoen og er geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk, 20 km nord for Frederikshavn. CMS har i alt 65 medarbejdere.

CMS fungerer som portalen til søværnet for alt manuelt militært personel og værnepligtige.
CMS er kompetencecenter inden for områderne redningsmidler, fartøjstjeneste, havari, CBRN, førstehjælp, håndvåben, Maritim Force Protection, bording og ikke mindst idræt.
CMS har ansvaret for uddannelser og træning inden for en række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed.
Uddannelsesfokus er på værnepligtige og sergent funktionsniveauer, mens efter-uddannelserne henvender sig bredt til alt personel i Søværnet.
De fleste uddannelser foregår på CMS, enten Bangsbo eller Hvims, hvor de nødvendige undervisningsforhold er til stede, f.eks. skydebaner, skydesimulator, brandskrog, vippeskrog (Damage Control Unit (DCU)), Chemical Trainer Unit (CTU) mv.
For at imødekomme Søværnets enheder gennemføres der en række uddannelser om bord på skibene for bl.a. at sikre sikkerhed til søs. CMS bidrager også med Sea Riders til understøttelse af Danish Operational Seatraining (DOST).

Uddannelsesstøttesektionen, som du bliver chef for, er organiseret i to elementer, Planlægningselementet og Materielelementet fordelt på hhv. CMS Bangsbo og CMS Hvims. I dagligdagen er du i tæt dialog og koordinering med CMS chef og næstkommanderende.

Vi tilbyder dig en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone, hvor du indgår i samarbejde med de øvrige sektioner og elementer, der er karakteriseret ved god intern trivsel og kollegial støtte. Der er ud fra en anerkendende tilgang, fokus på personlig, såvel som kompetencemæssig, udvikling.
Arbejdstempoet er sædvanligvis højt, og arbejdsopgaverne varierer i omfang og varighed. Det gælder i udpræget grad også i stillingen som chef for uddannelsesstøtte (CHUS).

Om stillingen

USSEK omfatter i alt 12 stillinger. Du kommer til at stå i spidsen for de to underlagte elementer, som er bemandet med dygtige, erfarne og servicemindede medarbejdere, både militære og civile. Hovedformålet med sektionens virke er at arbejde for de bedst mulige rammebetingelser for hele CMS uddannelsesvirksomhed. Dette kræver tæt koordination og nære samarbejdsrelationer til mange samarbejdspartnere - internt på CMS, med søværnets myndigheder og de styrelser i Forsvaret, som støtter CMS med etablissement, materiel, økonomi, personel m.v.

Du vil tilegne dig en solid viden inden for de enkelte fagområder i USSEK gennem interesse for områderne, og det nære samarbejde med elementlederne og medarbejderne i elementerne.

Du bliver som sektionschef ansvarlig for at lede sektionens aktiviteter og udvikling i tæt koordination med sektionens to elementledere og CMS ledelse.

Du bliver ansvarlig for at udvikle sektionen og dens medarbejdere til opgaverne i det kommende forsvarsforlig, hvor CMS forventes at få flere elever, kursister og medarbejdere. En fremtid som også US sektionen skal justeres til.

Din bevidsthed om forskellige personligheder, og evnen til at skabe et optimalt samarbejde er vigtig. Det kræver derfor, at du udstråler god, motiverende energi, der kan overføres i arbejdet med relationerne.

Du bliver fagligt ansvarlig over for næstkommanderende, og du vil altid kunne søge støtte og vejledning ved ledelsen.

Som CHUS varetager du også stillingen som CMS sikkerhedsofficer og agerer i den funktion med direkte reference til CH CMS.

Om dig

Du er kaptajnløjtnant (M321), eller udnævnelsesparat premierløjtnant, med en god erfaring fra stillinger på officersniveau i Søværnet. Det kan både være fra sejlende tjeneste eller landstillinger. Det er en fordel, hvis du har et velfunderet kendskab til virksomhedsmodellen, som definerer og rammesætter samarbejdet med Forsvarets styrelser.

Du besidder en høj grad af selvstændighed og samtidigt gode samarbejdsevner, og er i stand til at løse de pålagte opgaver inden for de rammer, som ledelsen ved CMS udstikker.

Du er udpræget resultatorienteret, men med en god helhedsorienteret og ressourcebevidst tilgang til opgaveløsningen.
Du skal gennem din engagerende, konsekvente og synlige ledelsesstil sikre, at deadlines bliver overholdt uden, at der slækkes på kvalitetskravene til de produkter som sektionen leverer.
Som chef for sektionen motiverer du sektionens medarbejdere til at være holdspillere, så opgaven til stadighed er i centrum og opleves som et fælles ansvar.
Du skal kunne være fleksibel i forhold til vekslende krav til opgaveløsning og ressourcer.

Du kan kommunikere anerkendende i et klart og tydeligt sprog. Du kan bevare overblikket i pressede situationer, samt arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra sejlende tjeneste, operativ erfaring fra internationale operationer eller lignende. Endvidere, at du har et bredt fundament i Søværnet, hvorpå du baserer dit ledelsesvirke.

Du skal have blåt bevis og have bestået Forsvarets Fysiske Basiskrav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen er ledig fra 1. december 2023, dog vil ansættelse være mulig fra 1. november, så der kan foretages overlevering i stillingen med nuværende sektionschef.

Fast tjenested vil være Frederikshavn.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til nuværende CHUS, OK Finn Hansen (pensioneres) mail: SC-CMS-CHUS@fiin.dk, eller på telefon 7285 5200 alternativt til næstkommanderende OK Anne Elvira Enkelund, mail: SC-CMS-NK@fiin.dk, eller på telefon 7285 5102.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”. Samtaler afholdes hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184655&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879432

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet