Securitas søger en patruljevagt til afdeling i Frederikshavn og omegn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre verden tryggere for vores kunder, vores samfund og for hinanden? Søger du et job, hvor din tilstedeværelse gør en forskel for andre? Et job, hvor du bliver udfordret med mange bolde i luften og hvor ingen dage er ens! Så er det måske patruljevagt, du skal blive?

Vær, hvor det sker!

Som patruljevagt i Securitas får du hele tiden nye udfordringer, der udvikler dig. Du får også medansvar og medindflydelse på din vagtplan og på rutinerne på landevejen sammen med dine professionelle kollegaer. Du kommer om bag facaden hos mange mennesker, når de har brug for hjælp, når de træder over stregen, og når hverdagen bliver voldsom. Og du kommer bag facaden på butikker, fabrikker og virksomheder, når lyset bliver slukket, og mørket falder på. 

Er du klar til at gribe udfordringen? 

Du er den første på stedet, når alarmen går eller det uventede sker. Du kan forvente, at du skal være forberedt på, at du aldrig kan være forberedt på alt. Men du kan være helt sikker på, at du får den bedste træning, det sikreste udstyr og et stærkt hold i ryggen. Du har opbakning til selv at træffe beslutninger i øjeblikket – vi har din ryg. 
 
Derudover vil dine opgaver bestå af: 

  • Du håndterer og rykker ud på alarmer samt når det uventede sker.

  • Du står for at rapporter information om forskellige hændelser.

  • Du runderer bygninger og ejendomme både indendørs og udendørs og låser dem sikkert af.

  • Du er ansvarlig for at melde evt. fejl og mangler til nærmeste leder.

  • I sidste ende sikrer du kundens ejendom og værdier. 

Arbejdsopgaver begrænser sig ikke til ovennævnte, og er afhængig af afdelingen man afløser i/kunden man afløser for. Vi søger en, måske to, patruljevagter på deltid/fuldtid. Man skal forvente at hjælpe til i weekender om aften/natten hver 2. weekend.

Her er vores forventninger til dig:

Som patruljevagt er det vigtigt, at du er observant af natur og har rummelig orientering, for det ene øjeblik går du din normale rundering i en bygning og det andet bliver du kaldt op på radioen – en alarm er gået et andet sted. Du skal kunne træffe egne beslutninger, samt hjælpe dine kollegaer på vejen, når de har brug for det. Du er punktlig og serviceminded, og møder kunder, borgere og kollegaer med et smil. 
 
Vi ser også at:  

  • Du har bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus.     

  • Du har kørekort, kategori B.  

  • Du taler og skriver dansk.     

  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider.     

  • Du har teknisk forståelse.

  • Du er omstillingsparat og pligtopfyldende.

Du mærker sammenholdet hos os: 

I patruljen Nordjylland er vi ca. 20 vagter og dækker alt fra skagen til Skørping. Vi er et erfarent team med mange års erfaring, som altid støtter og hjælper hinanden på tværs af kredse. Tonen mellem os er humoristisk og afslappet. Du bliver en del af en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med gode forhold. 
 
I Securitas bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til det høje humør, det brede smil og det kollegiale skulderklap. Du bliver en del af et stærkt sammenhold! 

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed? 

Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 21. januar 2024. Så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.  

Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder, Michael Thomsen, på michael.thomsen@securitas.dk.  

Vi glæder os til at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Securitas A/S, Hånbækvej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet