BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skat er ikke enkelt – derfor har vi brug for dig. Vi søger en medarbejder, der vil bidrage til Skattestyrelsens indsats mod hvidvask og skatteøkonomisk kriminalitet gennem sagsbehandling af komplekse kontrolsager. Hvis du samtidig motiveres af at indgå i et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde er nøgleordet, er vi måske din kommende arbejdsplads.
Opgaver med stor samfundsmæssig betydning
Vores kontor er en del af Center for Hvidvask i fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen. I Center for Hvidvask bekæmper vi hvidvask og skatteøkonomisk kriminalitet gennem analyse og kontrol, og understøtter herigennem Skattestyrelsens formål om, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Samtidig understøtter vi, at Skatteforvaltningen efterlever reglerne i hvidvaskloven.
Du bliver en del af Center for Hvidvask, der bl.a. har følgende opgaver:
- kontrol af skatte- og momsangivelser på baggrund af efterretninger fra Hvidvasksekretariatet
- kontrol relateret til kæde- og momskarruselsvig
- kontrol af skatte- og momsangivelser på grundlag af pengeoverførsler
Kontroloplysninger 1 – din nye arbejdsplads
Du får din dagligdag i enheden Kontroloplysninger 1, som på nuværende tidspunkt består af 16 medarbejdere og en funktionsleder.
Du vil opleve et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone, og du vil opleve en høj grad af sparring fra dine kolleger. Vi praktiserer en stor grad af medindflydelse, hvorfor du selv skal være med til at planlægge dine arbejdsopgaver og skabe idéer til nye indgangsvinkler.
Vi har et meget tæt samarbejde med vores søsterenhed i Hjørring. Vores formål er at lave kontrol på baggrund af efterretninger fra Hvidvasksekretariatet ud fra en prioriteret og risikobaseret tilgang. Indsatsen omfatter desuden registrering af efterretningerne, herunder visitering og fordeling til den øvrige Skatteforvaltning.
Håndtering af komplekse og forskelligartede sager
Som sagsbehandler i enheden får du ansvaret for egen sagsportefølje, hvor du bl.a. har til opgave at
- indsamle relevant materiale og oplysninger – fra borgere, virksomheder, tilgængelige systemer og pengeinstitutter
- gennemgå omfattende informationsmængder, særligt i form af regnskabsmateriale og bankkontoudtog i nogle sager og i andre sager at nå til et resultat på baggrund af brudstykker af information
- foretage nødvendig og korrekt sagstilskæring
- udarbejde afgørelser med korrekte faktumbeskrivelser, lovhenvisninger og talmæssige opgørelser af den unddragne skat og moms
- sikre fremdrift i igangværende sager og overholdelse af frister.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx skatterevisor (diplom i skat), akademiuddannelse i skatter og afgifter, finansbachelor, HD(R), cand.merc.aud., cand.merc.jur. eller lignende. Har du allerede oparbejdet praktisk erfaring og tilegnet dig kompetencer inden for kontrol, revision, skat og momsret, vil det være en fordel. Har du den rette personprofil, men mangler dele af de teoretiske kompetencer forventes det, at du indgår i uddannelsesforløb.
Du skal være i stand til at gennemskue detaljerede problemstillinger og have en veludviklet sans for detaljer i enhver sag, herunder komplicerede sager, der kan indeholde ansvarspådragende forhold.
For at lykkes i stillingen er det desuden vigtigt, at du
- har gode samarbejdsevner
- har en nysgerrig, proaktiv og positiv tilgang til opgaverne – både nye og tilbagevendende
- finder din indre detektiv frem
- er effektiv, seriøs og løsningsorienteret og kan udføre opgaverne med høj kvalitet
- kan forklare komplekse problemstillinger på en enkel og præcis måde
- kan kommunikere godt skriftligt og mundtligt
- er resultatorienteret og kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er omfattende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 6. marts 2024.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Sune Nissen på telefon 72 38 41 77.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer samt straffeattest.
Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen
sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.
Forventet tiltrædelse er pr. 1. maj 2024 eller efter nærmere aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Skippergade 27, 9900 Frederikshavn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederikshavn, Færgehavnsvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997419