Sæby fejrer titlen som Danmarks næsthyggeligste ferieby i 2026

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Sæby er blevet kåret som Danmarks næsthyggeligste ferieby 2026 i OpdagDanmarks årlige konkurrence, der inddrager både borgere og turister i afstemningen.

Platformen OpdagDanmark, som blandt andet laver guides og kåringer for danske feriemål, har netop afsluttet konkurrencen om "Danmarks Hyggeligste Ferieby 2026".

I konkurrencen har OpdagDanmark opfordret både lokale borgere og danske turister til at stemme på de byer, de mener, har mest charme, hyggelige gader, lokale oplevelser og en atmosfære, der får besøgende til at slappe helt af.

I alt var 26 byer fra hele landet nomineret til at dyste om titlen, herunder Skagen, Sæby og Strandby fra Frederikshavn Kommune.

Efter afslutningen af afstemningen indtager Sæby en flot andenplads med 1.202 stemmer. Dermed bliver Sæby fremhævet som Danmarks næsthyggeligste ferieby 2026 ifølge OpdagDanmarks afstemning. Førstepladsen gik til Nykøbing Mors, som fik 1.235 stemmer.

Kåringen skaber ekstra opmærksomhed omkring Sæby og viser, hvor højt byen bliver værdsat for sin særlige atmosfære og charme både blandt lokale og gæster.

https://frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyheder-og-pressemeddelelser/saeby-kaaret-som-danmarks-anden-hyggeligste-ferieby-2026

Kilde: Frederikshavn Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler