BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Ejendomme, Park og Vej søger en serviceminded, stabil og kvalitetsbevidst medarbejder til rengøring på Hørby skole, Dybvad skole og Dybvad børnehave
Stillingen er samlet på 36,5 timer om ugen fordelt på to ansættelser.
Den ene ansættelse er på skolerengøringsoverenskomst på 26,5 timer og den anden er en ansættelse på rengøringsoverenskomst på 10 timer om ugen.
Mødetiden er kl. 5.30 i Dybvad børnehave. Herefter skal du arbejde på Dybvad skole og arbejdsdagen afsluttes på Hørby skole.
Du må meget gerne være uddannet rengøringstekniker og have erfaring med rengøring.
Vi arbejder i teams og lægger stor vægt på samarbejde, så det er vigtigt, at du er indstillet på at løse opgaver i fællesskab. Vi udfører synlig rengøring, så du gør rent mens der er brugere i bygningerne, hvilket kræver, at du er fleksibel og god til at planlægge dit arbejde.
Du skal være villig til at give en hånd med hos dine kollegaer når det er nødvendigt og du tager selvfølgelig også selv imod hjælp efter behov.
Det er vigtigt, at du er løsningsorienteret, har godt humør og let til smil, hvilket gør det nemmere at levere den gode service som vi hele tiden arbejder bevidst med at give vores kunder.
Det er en forudsætning, at du kan læse dansk og gøre dig forståelig på dansk, da der vil foregå kommunikation mellem dig, dine kollegaer, og vores kunder. Du skal også være i stand til at læse deklarationer på rengøringsmidler og anvende midlerne korrekt og i den rette mængde.
Vi arbejder målrettet med at forbedre vores faglighed og vi forventer derfor, at du deltager i forskellige rengøringskurser gennem din ansættelse.
Du får en arbejdstelefon, som skal bruges i forbindelse med jobbet, da vi anvender programmerne, CleanManager og Dalux via mobilen. Derudover anvendes telefonen til kommunikation via sms, mms og mail med mere.
Har du lyst til at arbejde sammen med os, så send en ansøgning afsted, hvor du skriver lidt om dig selv og din rengøringserfaring.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for rengøring og skolerengøring (3F).
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tilsynsassistent Jette Bonkegaard tlf. 24 20 90 01.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.
Opstart: 1. januar 2024
Ansøgningsfrist: torsdag den 26. oktober 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=aebdbe4e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune - Center for Ejendomme, Park og Vej, Knivholtvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923662