Produktionsplanlægger søges til maritim vedligeholdelse på Flådestation Frederikshavn

dato

Er du interesseret i at tage udfordringer op inden for maritim vedligehold? Søger du alternative og fleksible løsninger for at opnå det bedste mulige udbytte?

Og kan du håndtere flere opgaver samtidig i en travl hverdag?

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste søger en produktionsplanlægger til Flådestation Frederikshavn.

Om os

Vores opgave er at understøtte hele Forsvaret med vedligeholdelse på alle niveauer, samt at bidrage til udviklingen af Forsvarets maritime materielvedligeholdelse.

Vedligeholdelsesområde Frederikshavn består af:

  • Installationsværksted
  • Kanonværksted
  • Køle og pneumatikværksted
  • Sensor og optronikværksted
Du kommer til at arbejde i et miljø med maritimt fokus, og hvor kollegaerne både er civile og militære.

Du har fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden.

Om stillingen

Som produktionsplanlægger vil du være indgangsvinklen for opgaver til det tilknyttede værksted.

Du vil være i direkte dialog med værkstedsledere og assisterende værkstedledere om løsning af opgaverne. Du vil have direkte kundekontakt. Dette stiller krav til selvstændighed samt intern og ekstern kommunikation.

Den primære opgave er at få planlagt og oprettet vedligeholdelsesordre til værkstedet, herunder opfølgning på fremdrift og sikre at planen for vedligeholdelse af materiellet følges op og gennemføres.

Du kommer til at stå for rekvirering af eksterne ydelser til opgaver, hvor værkstedets kompetencer ikke er dækkende.

Du vil efter oplæringsperioden, skulle indgå i en telefon bagvagtsordning uden for normal arbejdstid, varighed 2-3 døgn op til ca. 8 gange årligt.

Den daglige opgave er præget af variation, koordinering, dialog og evnen til at tilpasse sig forskellige situationer. Vi støtter hinanden og har en målsætning om kvaliteten i arbejdet, samt at der er fokus på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Om dig

Vi forestiller os at du er udlært smed, industritekniker, skibsmontør, automekaniker, eller elektriker/elektromekaniker inden for både stærk og svagstrøm området med svendebrev, eller har erfaring fra lignende stillingen eller område.

Måske har du erfaring som værksteds- eller projektleder og dermed er bekendt med udfordringerne i værkstedsmiljøet. Du kan læse teknisk engelsk.

Som person er du let omgængelig og kan knytte relationer. Du kan bevare overblikket i mange og komplekse opgaver, og trives i en hverdag med skiftende fokus.

Du har en struktureret tilgang og er vedholdende med øje for detaljerne. Kommunikationen er klar, og du er god til at koordinere mellem flere interessenter og forretningsorienteret datakontrol er en selvfølge.

Du har måske erfaring inden for planlægning med tilhørende værktøjer, for eksempel:

• Vedligeholdelsesstyring, gerne SAP PM - Planlagt vedligehold

• IT projektstyring, gerne SAP PS, Microsoft Project eller tilsvarende

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef overværkmester Jens Michael Jensen på telefon 7282 1202.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 15. september måned 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/de376bbb-e413-45dc-b157-2837f36a48f0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet