BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PPR i Frederikshavn søger en faglig koordinator for psykologerne der vil være med til at præge og udvikle vores samarbejde med dagtilbud og skole. Dette skal ske gennem varetagelse af den faglige koordinering af psykologerne og iværksættelse af initiativer, som gavner skoler og dagtilbuds arbejde med fællesskaber for alle.
Du skal kunne navigere i at give sparring på sagsniveau, men samtidig også være med til at præge og udvikle vores konsultative tilgang. Du skal tro på værdien af fællesskaber for elever og børn på egen skole og dagtilbud samtidig med at kunne se muligheder i at udvikle disse.
PPR er sammen med skoler og dagtilbud i gang med en udviklings- og forandringsproces, hvor vi vil udvikle vores tilgang med at understøtte og bidrage ind i læringskonteksten og bidrage til en tidligere og mere sammenhængende indsats i forhold til børn og unge i de almene fællesskaber.
På skoleområdet arbejder vi med retningen "Den Mangfoldige Folkeskole" og på dagtilbudsområdet hedder det "Stærke Børnefællesskaber for alle børn".
PPR’s målsætning er gennem praksisnær vejledning og specialpædagogisk rådgivning at udvikle kvaliteten af inkluderende læringsmiljøer, så det sikrer alle børn og unge deltagelsesmuligheder.
Vi arbejder for et tæt samarbejde både internt i PPR og eksternt med dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Vores ambition er til stadighed at arbejde på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelser, forældre, børn og unge.
Du bliver en også del af et team af 3 faglige koordinatorer og en PPR-leder.
I PPR har vi en velfungerende, respekteret og faglig stærk medarbejdergruppe og den psykolog faglige gruppe består af 13 psykologer og 3 pædagogiske konsulenter. Vores opgaver tager afsæt i lovgivningen, vejledninger og bekendtgørelser, men vi er samtidig optaget af, at arbejde med afsæt i det fælles børne- og læringssyn, som kendetegner skoler og dagtilbud. Udgangspunktet er at alle børn og unge gør det bedste, de kan.
Din opgave som psykologfaglig koordinator:
- Faglig retning for psykologgruppen (afholdelse af faggruppemøder, ansvarlig for at holde sig ajour med tilbud, muligheder og behov ift. uddannelse, lovgivning, opgavefordeling, planlægning, intern visitation samt oplæring af nye psykologer.
- Supervisor af ikke autoriserede psykologer.
- Koordinator og kontaktperson i kommunens følgegruppe for børn med erhvervet hjerneskade.
- En del af visitationsudvalg ift. visitationer til specialtilbud, samt revisitation.
- Følge anbragte børns skolegang, deltage i samarbejde med bopælskommuner hvor der er problemer med skolegang og skal findes andet tilbud, deltage i revisitation i andre kommuner - når nødvendigt.
- Tovholder på samarbejde med TUT og deltage ved alle TUT-møder (tværfagligt ud kørende team fra psykiatrien).
- Tæt samarbejde med de andre faglige koordinatorer og ledelse omkring den daglige drift af opgaveløsning og udvikling heraf samt enkeltstående opgaver; som fx projektansøgninger ved puljemidler og undersøgelse af nye IT-systemer.
- Samarbejde med ledere af skole og dagtilbud om opgaveløsning.
I forlængelse af ovenstående vil der, over tid, følge flere opgaver med - som du selvfølgelig vil blive indført i.
Din profil
Du skal være uddannet cand. psyk. eller cand. pæd. psyk. med autorisation samt have et stort kendskab til PPR, så du kan understøtte den daglige praksis og de daglige procedurer.
Du kan som faglig koordinator både balancere medarbejdernes individuelle kompetencer og ønsker med organisationens og samarbejdspartneres behov og krav. Du skal kunne mestre situationer og opgaver, hvor der er modsatrettede behov og interesser. Det er kompetencer, som du har oparbejdet gennem enten erfaring eller gennem uddannelse.
Interesseret?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos konstitueret leder for PPR Henrik Johansen på 21290325 eller hkjo@frederikshavn.dk
Ansøgningsfrist d. 23/11
Samtaler forventes afholdt mandag d. 27/11
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Administrativt arbejdssted er som udgangsgangspunkt Sæby Rådhus.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=52f325e7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune - Center for Skole, Klub og Ungdomsskole, Rådhus Alle, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940096