Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent søges til Børnehuset Mariehønen i Dagtilbudsområde Nord

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til et skønt og dejligt mindre børnehus med både vuggestue og børnehave i Jerup. Er du nysgerrig, så læs endeligt videre! 

Børnehuset Mariehønen er beliggende i Jerup med både by, dyr, strand og togstation inden for kort afstand. Vi er et mindre børnehus, hvor vi pt. har 17 børnehavebørn og 9 vuggestuebørn, og selvom vi primært er tilknyttet enten de mindste eller de største børn, er det en forudsætning, at vi kan arbejde tæt sammen på tværs af hele huset.

Børnehusets beliggenhed giver gode muligheder for at udnytte områdets kultur og natur, og vi har og prioriterer fx at tage på stranden i Jerup og tage på tur til naturområdet Egekratet.

I Børnehuset Mariehønen er vi optaget af at udvikle læringsmiljøer, der med afsæt i børnenes ressourcer, skaber rammerne for at børn bliver livsduelige, nysgerrige og kompetente. Og vi har samtidig fokus på nærvær og betydningsfulde relationer, der kan skabe lige muligheder for alle børn i forpligtende fællesskaber. Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor vi ser det enkelte barn som ligeværdigt, og med masser af ressourcer og udviklingspotentialer. 

Vi søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent, der:

  • Brænder for aldersgruppen 0-6 år
  • Er bevidst om eget ansvar i et forpligtigende fællesskab
  • Trives i et aktivt hus og er bevidst om eget ansvar i et forpligtigende fællesskab, og har stor lyst til at sætte sit præg på pædagogikken og dagligdagen
  • Er indstillet på, at vi er et integreret hus, hvor man kan have sin gang i både vuggestuen og børnehaven.
  • Er selvstændig og på eget initiativ tager ansvar for både praktiske og pædagogiske opgaver
  • Er mødestabil og trives med at arbejde i en omskiftelig hverdag
  • Er god til relationer, og har en respektfuld og anerkendende tilgang i arbejdet med både børn, forældre og kollegaer

Hvis du ansættes som pædagogisk assistent, vil arbejdsopgaverne yderligere indeholde en større grad af pædagogiske opgaver og ansvar.

Vi kan tilbyde

  • En dynamisk arbejdsplads i udvikling hvor du kan blive aktiv medskaber
  • Et hus med forskellige typer kollegaer og faglige kompetencer, som du kan gøre brug af
  • Et hus der ligger i et nærmiljø, der er engageret i Børnehuset Mariehønen og som rigtig gerne vil samarbejde
  • Et hus hvor fleksibilitet og omstilling er en selvfølgelighed
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med visioner og et højt ambitionsniveau

Vi er en del af Dagtilbudsområde Nord, der består af ni daginstitutioner og 28 dagplejere. 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Heidi Frænde Sørensen på tlf. 21 17 07 94. Du er også meget velkommen til at kontakte os med henblik på en rundvisning i Børnehuset Mariehønen.

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er snarest muligt og er på 30 timer. Der er ansøgningsfrist torsdag den 29. februar 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 5. marts 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest


Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Søndergårdsvej 13, Jerup, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993775

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook