Pædagogisk medarbejder til Børnehuset Golfparken - Skab meningsfulde læringsmiljøer for børnene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt en pædagogisk medarbejder på fuld tid til Børnehuset Golfparken

Er du optaget af at udvikle læringsmiljøer, der med afsæt i børnenes ressourcer skaber rammerne for at børn bliver livsduelige, nysgerrige og kompetente? Har du fokus på nærvær og betydningsfulde relationer, for at skabe lige muligheder for alle børn i forpligtende fællesskaber? Og kan du lide at lege og udfolde din faglighed både indendørs og udendørs i et børnehus med mange muligheder? Så er det måske dig vi står og mangler i Børnehuset Golfparken.

Vi søger en pædagogisk medarbejder, som kan arbejde ud fra at ”BØRN GØR DET GODT, HVIS DE KAN”. Det betyder at du som voksen er nysgerrig, finder og fjerner hindringer for børnene samt tænker på hvordan du kan hjælpe, så barnet føler sig støttet og styrket i samspillet med børn og voksne.

Vi søger en pædagogisk medarbejder, der:

  • Er ambitiøs på børnenes vegne og har en stærk faglighed, som du ikke er bange for at bringe i spil – gerne med et godt kendskab til KVALid
  • Er god til at udvikle og fastholde relationer, og har en respektfuld og anerkendende tilgang i arbejdet med både børn, forældre, kollegaer og leder
  • Kan organisere dagligdagen og inddrage børnenes perspektiver, så de bliver aktive medspillere
  • Mestrer skriftlig pædagogisk dokumentation og kommunikation
  • Brænder for at udvikle sig fagligt og tør være nysgerrig og spørgende omkring egen og kollegaers praksis 
  • Er bevidst om eget ansvar i et forpligtigende fællesskab, og har stor lyst til at sætte sit præg på pædagogikken og dagligdagen
  • Trives i et aktivt hus, hvor der er mange børn og kollegaer – har stor arbejdsglæde, smittende humør og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø i hverdagen
  • Er omstillingsparat og mødestabil og ikke bange for at træde til når en kollega har brug for en hjælpende hånd

Vi kan tilbyde

  • En dynamisk arbejdsplads i udvikling hvor du kan blive aktiv medskaber
  • Et børnehus med mange børn, forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Et hus med mange forskellige typer kollegaer og faglige kompetencer, som du kan gøre brug af
  • Et hus hvor fleksibilitet og omstilling er en selvfølgelighed
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med visioner og et højt ambitionsniveau

Børnehuset Golfparken har 3 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Hver stue har egen indgang og vores tanke er at skabe det nære i det store. Vi er beliggende i et naturskønt område, tæt på skov og strand. Vi er et nyt hus og en meget spændende legeplads. Vi arbejder med fokus på natur og bevægelse, i hver afdeling er der tilknyttet et motorikrum.

Børnehuset Golfparken er fra den 1. marts 2023 en del af Dagtilbudsområde Nord, der ud over Golfparken består af dagtilbud i Skagen, Ålbæk, Jerup, Strandby og Elling. Dagtilbudsområdet består af ni daginstitutioner og 28 kommunale dagplejere.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogiskleder Julie Tvilling Jensen på tlf.:  98 45 71 63. Du er også meget velkommen til at kontakte os med henblik på en rundvisning i Golfparken.

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er pr. 1 oktober 2024 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer, og du vil som udgangspunkt blive tilknyttet børnehusets vuggestueafdeling, men det er vigtigt, du kan se dig selv arbejde med hele børnehusets aldersgruppe på 0 – 6 år. 

Der er ansøgningsfrist tirsdag den 21. august 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 27. august 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. 

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Golfvej, 5, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089201

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet