BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialbørnehaven Abildgård Børnehus søger en pædagog pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Hvem er vi?
Abildgård børnehus er et forholdsvis nyt hus og er en sammenlægning af Frederikshavn Kommunes obs. og behandlingsgruppe og §83 tilbud. Abildgård rummer således børn, der er indskrevet under henholdsvis Barnets lov og dagtilbudsloven. Børnene visiteres til tilbuddet fra hele kommunen og en del af vores børn ankommer i taxa. Børnene har alle det tilfælles, at de profiterer af mindre rammer og tæt pædagogiske guidning. Særligt for børnene der er visiteret hertil via barnets lov §83 gælder det, at de har fysisk eller/og psykisk funktionsnedsættelse.
I huset er der p.t. indskrevet 30 børn og vi er 18 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, en studerende og en afdelingsleder. Børnene er fordelt på 4 stuer, hvoraf de to er et mix af børn visiteret til §83 og obs. og behandlings gruppen og to stuer udelukkende med børn i §83 tilbud. Vi hjælper hinanden på tværs og laver også fælles aktiviteter. Du vil blive tilknyttet en fast stue, men skal være klar til og have lyst til at kunne agere i hele huset og med alle børn.
Institutionens kerneopgave er at sikre børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring med afsæt i børnenes ressourcer og potentiale. Derudover skal børnene opleve at være en del af et fællesskab. Vi har troen på at "Børn gør det godt hvis de kan", og når de har svært ved at lykkes er det os, der skal ændre i børnenes læringsmiljøer. Vores dagligdag er meget struktureret og selvom vi er eet fælles hus, så har vores børn forskellige behov, som vi understøtter i den pædagogiske praksis.
Vi tilbyder:
- Gode og fagligt dygtige kolleger som tager fælles ansvar for kerneopgaven - man står aldrig alene.
- Tæt samarbejde med og konsultativ bistand fra pædagogiske psykologisk rådgivning
- Team-, stue- og personalemøder med mulighed for faglig fordybelse og refleksion.
- Fælles faglig udvikling med fokus på børnesynet samt børnegruppens forskellige udfordringer
- Faglig og menneskelig udvikling - det der virkede i går, virker måske ikke i dag.
- Tillidsbaseret ledelse.
Om dig:
- Du arbejder ud fra vores børnesyn "Børn gør det godt hvis de kan".
- Du har erfaring inden for 0-6 års området, gerne specialpædagogisk fx som støttepædagog eller lign.
- Du er god til at reflektere og justere dig i forhold til børnene.
- Du har gode samarbejdsevner
- Du har erfaring med at udarbejde handleplaner og beskrivelse af børn
- Du vægter et tæt forældresamarbejdet højt, også når det foregå på afstand, da flere af børnene hentes og bringes med taxa.
- Du er mødestabil
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer.
Ansøgningsfrist 26. juni 2024 og der afholdes samtaler d. 28. juni 2024.
Inden ansættelse indhentes der straffe- og børneattest
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Stahl Kolind på telefon 20110049
Abildgård Børnehus er en del af Dagtilbudsområde Midt-vest, der udover Abildgård består af 7 almene børnehuse samt dagplejen i Frederikshavn by.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Abildvej, 20, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067764