Pædagog til ressourceteamet i Dagtilbudsområde Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagtilbudsområde Syd søger pr. 1. maj eller hurtigst muligt herefter en ressource pædagog til en stilling på 30 timer/uge. 

Ressourceteamet i Dagtilbudsområde Syd  arbejder ud fra en organisering, hvor vi ønsker at styrke vores fokus på børnefællesskaberne og skabe bedre deltagelsesmuligheder for ALLE børn. Vi styrker det faglige råderum hos de fagprofessionelle, og skaber bedre muligheder for fleksibilitet og tilrettelæggelsen af indsatser, der styrker fællesskaberne i den lokale praksis. Det betyder blandt andet, at du som ressourcepædagog vil blive tilknyttet én til to institutioner i Dagtilbudsområde Syd i en periode. Her vil du have en særlig opgave og rolle i forhold til at understøtte trivsel og udvikling hos børn i udsatte positioner – enten direkte gennem aktiviteter og forløb, eller indirekte gennem sparring, videndeling eller hjælp til fx handleplaner for de øvrige pædagogiske medarbejdere i institutionen. 

Ressourceteamet i Dagtilbudsområde Syd varetager støttende og understøttende indsatser for børn i udsatte positioner, der har behov for en ekstra indsats for at trives i deres dagtilbud. I udviklingen af læringsmiljøer og børnefællesskaber til gavn for alle børn, tager vi afsæt i Den styrkede læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Her bruger vi bl.a. KVALid, hvor vi gennem dialog og selvevalueringer sætter fokus på udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud. Det er derfor vigtigt, at du er faglig stærk på dagtilbudsområdet, men også at du har særlig viden og kompetencer til at understøtte trivslen hos børn på kanten af fællesskaberne, og formår at bringe din viden i spil med kollegaerne og i den pædagogiske praksis.

Dagtilbudsområde Syd består af 10 institutioner fra Frederikshavn til Voerså samt dagplejen i Sæby.

Du kan læse mere om Dagtilbudsområde Syd via vores hjemmeside https://dagtilbud-syd.aula.dk/ 

Vores forventninger til en engageret medarbejder er, at du prioriterer, værdsætter og mestrer

  • professionelt arbejde med 0-6 års børns trivsel, udvikling, læring og dannelse - med særligt fokus på børn i udsatte positioner
  • anerkendende kommunikation og formidling til kollegaer, forældre og samarbejdspartnere
  • skriftlig pædagogisk dokumentation og evaluering i samarbejde med det øvrige personale
  • en rummelig og anerkendende tilgang til forældresamarbejdet og ser forældre som en ressource og samarbejdspartner
  • det tværfaglige samarbejde i den institution du er tilknyttet og med faggrupper på tværs af familie, skole og dagtilbud
  • at bidrage med faglige løsninger og muligheder på svære og komplekse udfordringer
  • at være fagligt servicerende, fagligt initierende, fagligt intervenerende og fagligt bekræftende 
  • at møde med nærvær og engagement ift. børnene og kollegaerne, når du går på arbejde


Vi kan tilbyde en arbejdsplads med

  • store visioner for børn og unge i Dagtilbudsområde Syd og i Frederikshavn Kommune
  • en engageret og fagligt stærk kollegagruppe samt stærke fagligheder og kompetencer i Dagtilbudsområdet
  • gode muligheder for indflydelse og inddragelse og for at bringe din faglighed i spil
  • fokus på den sociale kapital og det gode arbejdsmiljø i de enkelte huse og på tværs af områderne
  • en arbejdsplads med frihed under ansvar
  • gode udviklingsmuligheder

Læs mere om Frederikshavn Kommunes visioner og indsatser her:
https://www.youtube.com/watch?v=VQrFXruWh7A
https://frederikshavn.dk/politik/byraad/politikker-og-visioner/boerne-og-ungepolitik/
https://fic.frederikshavn.dk/

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marlene Jennet på tlf. 98 45 76 87 

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er pr. 1. maj 2024 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 7. april 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 12. april 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.


Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook