BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde som maritim overvågningsassistent i et maritimt og militært team på land, hvor du døgnet rundt er med til at skabe overblik over den maritime situation i farvandene omkring Danmark?
Det har du mulighed for nu!
Om os
Maritimt Overvågningscenter er geografisk placeret lige syd for Frederikshavn og vores primære opgave er, at producere et maritimt overblik over skibe, der sejler i de danske farvande. Dette billede danner grundlag for, at Forsvaret, Politi, Told og Skat, Beredskabet m.fl. kan udøve myndighed til søs.
Maritimt Overvågningscenter er en del af Søværnets Overvågningsenhed under 3. Eskadre.
Om stillingen
Du bliver ansat som militært personel i Søværnet.
Dit primære job er billopbygning og farvandsovervågning, som omhandler indsamling og vurdering af informationer om skibstrafikken fra tilgængelige radio-, radar- og internetforbindelser. Jo bedre MOC bygger det maritime overfladebillede, jo bedre bliver øvrige myndigheder i stand til at løse deres opgave.
Det kan også være dig, som holder øje med, at andre skibes aktiviteter i danske farvande foregår efter givne tilladelser og gældende regler.
Dine vagter foregår i operationsrummet, hvor du indgår i et vagthold på 6 personer – 1 vagtholdsleder og 5 overvågningsassistenter. Det er en fuldtidstjeneste, som varetages på døgnbasis med vagter af 12,5 timers varighed fordelt på dag- og nattevagter – også i weekends og på helligdage. Det vil sige, at du i gennemsnit har 3 vagter om ugen på skiftende tidspunkter og ugedage.
Vi tilbyder
Vi har en anerkendende tilgang til hinanden, og de opgaver vi skal løse. Vi tror på ”frihed under ansvar”,
og bestræber os på, at føre en åben og ærlig dialog på tværs af alle personel- og faggrupper. Samtidig vægter vi også initiativ og ansvarsfølelse i forhold til opgaveløsningen og selve arbejdspladsen højt.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, som ser den menneskelige forskellighed som en styrke, og et job hvor du langt hen ad vej har mulighed for selv at have medindflydelse på din vagtplanlægning.
Om dig
Vi forventer, at du har en positiv og engageret indgangsvinkel, og vi lægger vægt på egenskaber som rummelighed, gode samarbejdsevner og medansvar, samt evnen til at kommunikere og formidle på en hensigtsmæssig måde.
Både militære og civile kan søge stillingen, men med forskellige adgangsbetingelser.
Er du civil, uden tidligere militær ansættelse i Forsvaret, skal du til en 2-dages afprøvning ved Forsvarets Rekruttering, samt kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Såfremt du ansættes, skal du gennemgå Søværnets Basis Uddannelse (værnepligtig i 4 mdr.) samt 8 ugers grundlæggende kampinformationsuddannelse. Det foregår alt sammen i Frederikshavn.
Er du civil nu, men har tidligere været militært ansat i Forsvaret, skal du til en 2-dages afprøvning ved Forsvarets Rekruttering (http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Optagelsesproeve/Praktiske_oplysninger/Pages/Praktiske_oplysninger.aspx), samt kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. På baggrund af resultatet af afprøvningen, vil Forsvarets Rekruttering tage stilling til, om du er egnet til ansættelse Forsvaret generelt og til gennemgang af BTS.
Er du militært ansat i Hæren eller Flyvevåbnet, skal du have en godkendt og registreret FFB (Forsvarets Fysiske Basiskrav), fuldt egnet ved helbreds- og tandlægevurderinger samt sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIGT. Derudover skal du efter ansættelsen gennemgå ”Basisomskoling til Søværnet ” (BTS) á 18 dages varighed samt 8 ugers grundlæggende kampinformationsuddannelse.
Er du allerede militært ansat i Søværnet, kræves en godkendt og registreret FFB (Forsvarets Fysiske Basiskrav), fuldt egnet ved helbreds- og tandlægevurderinger samt sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIGT.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Næstkommanderende orlogskaptajn Rikke Stenbæk på mail 3E-SOEMOC10@mil.dk eller på telefon 72 85 07 03.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 4. juni 2023. Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, og omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Maritimt Overvågnings Center Nord, Understedvej 21A, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183263&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836272