Overtandlæge til Frederikshavn Kommunale Tandpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Danmarks nordligste kommunale tandpleje søger en ny overtandlæge. Vi har en stabil, moderne og veldrevet tandpleje, der pr. 1. april 2024 skal have en ny overtandlæge til at lede og udvikle den kommunale tandpleje de kommende år.

Tandplejen omfatter børn og unge i aldersgruppen 0-17 år, indfasning af aldersgruppen 18-21 år samt omsorgs-, special- og socialtandpleje. Det betyder, at der er ca. 10.800 børn og unge, ca. 450 special- og omsorgstandplejepatienter samt et antal borgere med behov for socialtandpleje, der er omfattet af tandplejens tilbud.

Se lidt om hverdagen i Tandplejen

Din profil:

  • Du er uddannet tandlæge og har relevant ledererfaring
  • Du kan sammen med medarbejderne sikre en stabil og effektiv daglig drift 
  • Du har en bred faglig indsigt og kan levere resultater, overholde budgetter, og forstår samtidig at sikre høj trivsel. 
  • Du skal kunne tænke og arbejde strategisk, men samtidig holde fokus på de praktiske sider og støtte klinikkens daglige arbejde.
  • Du lægger vægt på gensidig dialog og respekt 
  • Du må meget gerne have erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation 
  • Du er kendetegnet af en nærværende og nysgerrig ledelsesstil 
  • Du ser en værdi i at samarbejde på tværs i organisationen. 

Hvem er vi?

Vi arbejder med hele viften indenfor tandpleje for børn og unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje. Vi tilbyder narkosebehandling og kirurgi. Vi har også egen tandregulering. 

Vi har som mål at forbedre den enkeltes tandsundhed og medvirke til at kommunens børn og unge oplever en fremtidsrettet forebyggelse og behandling, når det gælder tandpleje.

Vi vil, menneskeligt og fagligt, gerne kendes på vores kvalificerede, åbne og imødekommende betjening af vores borgere. Vi sætter pris på, at vi hjælpes ad i dagligdagen og værdsætter en positiv og forstående dialog, både indbyrdes og med borgerne. 

Tandplejen er placeret i hovedklinikken på Hangaardsvej i Frederikshavn og skoleklinikken på Skagavej i Skagen. Vi er glade for vores nye og moderne lokaler med gode rammer for nutidens tandpleje.

Tandplejen er organisatorisk forankret i Center for dagtilbud. Du vil blive en del af et ledelsesteam på 5, som foruden dig består af lederen af Sundhedsplejen og de tre områdeledere for kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver. I kommunen hylder vi et tæt samarbejde på tværs i organisationen, så du vil få berøring og samarbejde med mange andre ledere og afdelinger i kommunens forskellige fagcentre. 

Ledelsesgrundlag

Frederikshavn Kommunes ledelsesgrundlag består af otte fokuspunkter og fem ledelsesgreb.

De fem ledelsesgreb formulerer klare krav og forventninger til lederrollen og ledelsesgerningen. Værdibaseret ledelse er fundamentet for udøvelse af ledelse i Frederikshavn Kommune. De otte fokuspunkter formulerer krav og forventninger til den samlede organisation. Det vil sige til både medarbejdere og ledere i forhold til den måde, som opgaverne løses på i Frederikshavn Kommune. Du kan se ledelsesgrundlaget i linket.

Løn og ansættelse:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Børneattest og straffeattest indhentes inden ansættelse. 

Ansøgningsfrist: tirsdag den 23. januar 2024.

Ansættelsessamtaler: Vi holder den først runde samtaler mandag den 31. januar 2024. Går du videre til anden samtalerunde, skal du udfylde en Garuda KompetenceProfil, som du vil modtage en personlig tilbagemelding på.

Anden samtalerunde forventer vi at afholde tirsdag den 7. februar 2024. 

Velkommen til Frederikshavn –læs mere på frederikshavn.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Hangaardsvej 13 2.B, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet