Operationsofficer søges til MCM DNK (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et attraktivt og meningsfuldt job på en imødekommende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens?

Om os

MCM DNK (Mine Counter Measures Danmark) er Søværnets minerydningsenhed, hjemhørende i Frederikshavn. MCM DNK’s primære opgave er at være klar til at sikre adgangen gennem stræder, og havneanløb, i tilfælde af en minetrussel, både nationalt såvel som internationalt. Derudover deltager vi i fjernelse af gammelt ammunition og miner, som primært er rester fra de to verdenskrige – et arbejde der foregår kontinuerligt i både danske og udenlandske farvande. Divisionen assisterer også andre myndigheder med at lokalisere objekter på havbunden f.eks. vrag, fly mv.

MCM DNK består af 32 medarbejdere og er et modulært koncept, der er under forsat udvikling. Konceptet baserer sig på fjernstyrede droner med sonarer, minerydningsskibe med avancerede undervandsrobotter, minedykkere, samt container moduler der placeres på støtteplatforme i operationsområdet.

MCM DNK tilstræber at være en arbejdsplads, som giver mulighed for et meningsfyldt og udfordrende job, hvor personellet i høj grad inddrages i opgaveløsningen. Vi har en fleksibel tilgang til tjenesteplanlægningen, som levner plads til familieliv, personlig udvikling og uddannelse.

Vores mission:
MCM Danmark skal, frem til den endelige implementering af ny side scan sonar, vedligeholde og udvikle det nuværende koncept og kompetencer for fortsat at kunne imødegå en minetrussel og sikre Danmarks interesser, under havoverfladen, regionalt såvel som globalt.

Vores værdier:
Dedikerede:
Vores medarbejdere er stolte over at tage ansvar for divisionens opgaver og fællesskab.
Fleksibel:
MCM DNK er en attraktiv og imødekommende arbejdsplads i kraft af en dynamisk tilgang til personel, opgaver og de gældende forhold.
Troværdig:
MCM DNK opererer effektivt og professionelt for at skabe resultater.

Om stillingen

Stillingen som operationsofficer er en spændende og meget alsidig hverdag med mange forskellige systemer, der skal planlægges og anvendes operativt. Her vil du være leder for et højt specialiseret team i hastig udvikling, som arbejder med højteknologiske systemer, som f.eks. fjernstyrede droner, undervandsrobotter og autonome undervandssystemer.

Som operationsofficer i MCM Danmark er du leder af operationsdivisionen og er overfor chefen ansvarlig for planlægning og gennemførsel af divisionens øvelser og operationer samt rådgivning af dine underlagte officerer.

Du bliver chefens sparingspartner vedr. planlægning af divisionens AKOS, hvor du skal rådgive ham om hvilke øvelser, MCM DNK kan deltage i samt fastlægge den fremtidige retning f.eks. i forbindelse med SARC m.m.

Du indgår i MCM DNK ledelse (Command team), hvor du i tæt samarbejde med CH, NK, TKO og BM er med til at vedligeholde og udvikle MCM DNK organisation og struktur.

Udover de daglige administrative opgaver, skal du deltage i diverse øvelser/operationer, hvor du vil sejle ombord på en støtteplatform. Her vil du indgå i vagttørnen i kommandomodulet som leder af et vagthold, hvor du skal være den overordnede koordinator og styre MCM DNKs forskellige teams og rapportere til ovenstående myndighed.

Såfremt du er skibs- eller minedykker, er der mulighed for at indgå i vores dykkerteam, som pt. er i gang med en spændende udvikling.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en specialtjeneste, der er unik for Søværnet.
Vi kan tilbyde dig stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelse af arbejdstid og opgaveløsning.
Vi kan tilbyde et meget alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dine ønsker.

Om dig

Du har en solid operativ erfaring og er klar til at lære en ny warfare.
Du er kaptajnløjtnant og har evt. gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet. Hvis du er en erfaren premierløjtnant og dele af TOK, vil der kunne udarbejdes en uddannelsesaftale ved ansættelse.

Du har viljen og er i stand til at arbejde selvstændigt og disciplineret, samt kender vigtigheden af deadlines. Du skal ligeledes kunne arbejde struktureret, og bevare overblikket selv i en omskiftelig hverdag med mange samtidige opgaver.

Som en del af ”Command teamet” vil du være en betroet medarbejder, hvorfor en vis diskretion er forventet.

Udover du er selvstændig, energisk og engageret og opsøgende, forventer vi du er helhedsorienteret og organiseret. Du vil få stor indflydelse på opgaveløsning, og langt hen af vejen får du mulighed for at udføre opgaverne på egen hånd. Vi forventer at du er en holdspiller, der levere solide resultater. Til gengæld tilbyder vi en høj grad af frihed under ansvar og fleksibilitet i tjenesten, hvor du med tiden vil få mulighed for udvikling.

Du er parat til at deltage i sejlads, ligesom du er afklaret med daglig tjeneste i Frederikshavn. Derudover vil du indgå i vagttørnen i basehavn udenfor sejladsperioder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos CH KL Kristian P. Hansen, 2E-MCM-CH@mil.dk, telefon 30 16 95 11. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 15.

Tiltrædelse ønskes den 1. juni 2024 eller efter aftale. Der vil blive indgået en konkret aftale mellem diverse interessenter, når den rette medarbejder er fundet.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012834

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook