Musikunderviser søges til nyt samarbejde mellem Brovandeskolen og Musikskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Musikskolen leder efter en medarbejder, der kan arbejde i det spændende overlap mellem den obligatoriske musikundervisning i skolen og det frivillige musiktilbud efter skoletid, som Musikskolen faciliterer. 

Din arbejdsdag 

I dit daglige arbejde kommer du til at varetage opgaver i både skole- og musikskoleregi, når du:

  • Underviser i den obligatoriske musikundervisning på Brovandeskolen. Noget af undervisningen løser du sammen med Brovandeskolens egen musiklærer i et to-lærersamarbejde. 
  • Forestår Musikskolens åbne tilbud om musik efter skoletid for alle interesserede børn på skolen.
  • Etablerer et brobygningssamarbejde for mellemtrins- og udskolingsbørnene til Kulturhus Kappelborg, hvor Musikskolen har egne lokaler.

Musikskolen er en aktiv del af Kulturhus Kappelborg, og det er her vi sammen med andre fritids- og kulturaktører har egne og fællestilbud for børn, unge og voksne i Skagen. 

Til stillingen knytter sig andre opgaver, som relaterer sig til det fortløbende samarbejde med Musikskolens andre undervisere, og som har Musikskolens udvikling og aktiviteter i hele kommunen for øje.

Du kan hente sparring og inspiration hos dine kolleger i såvel Musikskolen som hos Brovandeskolen, og du kommer til at indgå i teamsamarbejder begge steder. 

Arbejdsdagene planlægges skemalagt på tirsdage og onsdage og det forventes, at du yderligere kan inddrage mandage til planlægning- og fællesmøder i Musikskolen og på Brovandeskolen.

Der kan forekomme aktiviteter andre steder i kommunen, og det forventes derfor at du har kørekort og adgang til bil. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har en pædagogisk uddannelse indeholdende musikfaglige kompetencer, og at din faglighed rummer stærke kompetencer inden for især klasserumsledelse og pædagogisk arbejde med børn og unge. Vi prioriterer derfor stærke kompetencer inden for følgende områder, til at: 

  • Arbejde relationelt med børn i alle aldre. 
  • Arbejde med pædagogisk ledelse af både små og store hold. 
  • Udvikle Brovandeskolens- og Musikskolens arbejde med- og i den obligatoriske musikundervisning i skolen. 
  • Bringe din faglighed i spil sammen med andre fagligheder i den kommunale organisation, som Musikskolen er en vigtig del af. 
  • Løse opgaverne med en kreativ tilgang - alene og sammen med andre. 

Vi forventer også, at du indgår i faglige og kollegiale fællesskaber på Brovandeskolen og i Musikskolen samt at du er medvirkende til at skabe resultater sammen med dine kolleger til gavn for alle kommunens borgere. 

Velkommen til Musikskolen i Frederikshavn Kommune

Musikskolen er en kommunal enhed med aktiviteter over hele den naturskønne Frederikshavn Kommune. I Skagen, Frederikshavn og Sæby har vi egne lokaler, men vi har også undervisning på flere af kommunens skoler og kirker. 

Musikskolen er for alle borgere og med det mener vi alle aldre og niveauer, så længe lysten til at dyrke musikken er der.  

I dagligdagen lægger vi vægt på at undervisningen er alsidig, hvor eleverne får mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter. Musikskolen har også en lang række stærke samarbejder med skoler, institutioner, øvrige kommunale enheder og lokalsamfundet. 

Hvis du vil vide mere om Musikskolen, kan du læse mere på skolens hjemmeside Klik her 

Velkommen til Brovandeskolen – En lille skole; sammen skaber vi noget stort
Brovandeskolen er nyskabende og helhedsorienteret med hensyn til fag og indhold, som vægter praktiske, kreative og varierede læringsformer.

Ligeledes er lejrskoler og fællesskabet omkring vores traditioner en integreret del af årets gang på alle klassetrin. Skolens virke er præget af tolerance, åbenhed, demokrati og gensidig respekt. Glimt fra hverdagen kan ses på www.facebook.com/BrovandeskolenLilleSkoleniSkagen

Interesseret?

Vil du vide mere om jobbet før du søger, er du velkommen til at kontakte Thomas Albæk Jakobsen, Musikskoleleder, tlf. 9845 9098. 

Stillingen er på 15/37. Der er mulighed for en større ansættelse alt efter kompetencer og opgavernes omfang.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfrist er tirsdag den 20. juni kl. 12.00.

Samtaler afholdes efter nærmere aftale.

Stillingen tiltrædes den 1. august 2023.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst for musikskolelærere. Børneattest vil blive indhentet inden ansættelse. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5df7d5f7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - Frederikshavn Kommunale Musikskole, Rådhus Alle, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5df7d5f7&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet