Medarbejderne hos Garant løber stærkt som aldrig før

Foto: Garant Frederikshavn. Indehaveren Ib Boe Nielsen viser flotte, farverige fliser frem.
Profilbillede
dato

Efter at den nu snart 60-årige indehaver af Garant Frederikshavn ApS, Ib Boe Nielsen, overtog forretningen for knap 5 år siden, er det kun gået én vej, nemlig fremad. Omsætningen er fordoblet, kundekredsen kraftigt udvidet, og den kraftige vækst har da også udmøntet sig i indstilling til Børsens Gazellepris.

I princippet kan Ib Boe Nielsen takke sin far for, at han er havnet der, hvor han er i dag. Som 13-årig havde Ib så meget krudt i bagdelen, at hans far tænkte, at han hellere måtte finde noget til sønnen at lave, hvor han kunne brænde al krudtet af. Ib blev arbejdsdreng i en tæppeforretning, og det var lige noget for ham. Da han et par år senere blev spurgt af tæppeforretningens indehaver, om ikke han kunne tænke sig at komme i lære som ekspedient, slog han til.

Det har han ikke et øjeblik fortrudt.

”Jeg er sikker på, at hvis jeg havde været 13 år i dag, så havde jeg nok haft en del af de der bogstavdiagnoser,” siger Ib. ”Jeg har altid haft fart på, og jeg elsker at have mange bolde i luften på én gang. Jo flere, jo bedre."

Efter et par korte afstikkere til andre brancher har Ib været trofast mod tæppe- og gardinbranchen de sidste mange år. Både som montør og assistent og som bestyrer og førstemand hos hhv. Garant og Tæppeland. I 2017 blev han kontaktet af Garant og tilbudt at overtage forretningen i Frederikshavn, og det skulle han ikke tænke længe over.

Stort udvalg og højt serviceniveau
De fleste tænker ”tæpper”, når man hører om en Garant forretning. Men det er meget mere end det. Hos Garant Frederikshavn finder du alle former for gulvløsninger, - tæpper, klinker, træ, samt gardiner i alle afskygninger. Samtidig kan du få hjælp og rådgivning til alt lige fra opmåling, flytning af møbler og måling af akustik til afmontering, montering og finansiering.

”Da vi overtog forretningen, lå hovedfokus på almindeligt detailsalg,” fortæller Ib. ”I dag har vi fået en meget stor erhvervsafdeling, hvor vi tilbyder løsninger til alle former for erhverv. Vi leverer til kommuner, butikker, skoler, institutioner etc., hvad enten det er nybyggeri eller renoveringer."

En ting, som Ib lægger meget stor vægt på, er at holde, hvad han lover. ”Det er måske en floskel, men vores filosofi er, at en aftale er en aftale,” understreger han. ”Vi vil gerne være kendt for troværdighed, ordholdenhed og tryghed i ordreafviklingen. Det nytter ikke noget at sige til kunden, at hans nye gulv kommer i næste uge, hvis vi ved, at det er stærkt forsinket. Der siger vi hellere sandheden."

Garant Frederikshavn beskæftiger 7 medarbejdere inkl. kontorpersonale og to lærlinge, der er i lære som gulvmontører. Ib håber, de anser ham for at være den hårde, men retfærdige chef, og alle arbejder under devisen ”frihed under ansvar”. Er der noget, medarbejderne gerne vil have vendt eller gjort anderledes, tager de en snak om det med det samme.


Hos Garant i Frederikshavn finder du alt i tæpper, gulve og gardiner. Foto: Garant Frederikshavn.

Coronaen har givet lidt udfordringer 
Modsat mange andre virksomheder har Garant Frederikshavn oplevet en forøgelse af aktiviteterne under coronanedlukningen. Folk har pludselig haft tid til at renovere huset, lave tilbygninger og bygge helt nyt, og det har været godt for ordretilgangen. Til gengæld har det givet nogle andre udfordringer.

”Mange råvarer har været svære at få, og endnu andre har været stærkt forsinkede,” fortæller Ib. ”For eksempel har der været stor mangel på egetræ, så noget af det, vi har bestilt i november/december, bliver først leveret i maj måned. Det samme gør sig gældende med klinker fra Italien."

Det lægger også et større pres på den enkelte kunde, som førhen har været vant til lige at kunne gå hjem og tænke over tingene, inden de beslutter sig. ”Men nu er det simpelthen med at slå til og afgive ordren på stedet, ellers risikerer vi, at der er udsolgt hos leverandøren ugen efter,” siger Ib.

Hobby og arbejde flyder sammen
Når man kan lide at arbejde med det, man nu engang laver, bliver grænsen mellem job og fritid lidt flydende. På spørgsmålet om, hvorvidt Ib dyrker nogen former for sport, siger han ”Ja, Rittersport”. Så efter en arbejdsuge på 50-60 timer nyder han allermest at gå og nusse på den 1.600 m2 store grund, der hører til huset, han og hustruen bor i. Ellers er der fire børn med tilhørende børnebørn at besøge rundt omkring i landet, lige fra Støvring over Billund til Sydfyn. Ib keder sig aldrig.

Du kan se det store udvalg og blive inspireret på Garant Frederikshavns hjemmeside her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Garant Frederikshavn

Seneste på facebook