BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en energisk og dygtig medarbejder i Center for Kultur og Borgerservice (CKB) til Team Kørselskontor & Omstilling.
Vi har brug for en medarbejder med flair for økonomi, der kan bogføre, fakturere og skabe overblik over økonomien i kommunens kørselskontor. Samtidig skal du være kommunens ansigt udadtil i Omstillingen og Kørselskontorets telefon, hvor vi til tider har travlt med at besvare og omstille kald fra borgere og samarbejdspartnere.
Tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest derefter.
Arbejdsopgaverne:
- Behandling af fakturaer - herunder kontering og bogføring i KMD OPUS
- Bilagskontrol
- Udarbejdelse af økonomirapporter
- Håndtering af nøgletal og statistisk materiale i Power BI
- Medvirke til sagsbehandling af det politiske udvalg og styregruppen for Kørselskontoret
- Telefonvagter i omstilling og kørselskontoret
- Opdatering og vedligehold af omstillingssystemet Samwin
- Pas- og kørekortvagter i borgerservice 5-7 timer/uge
Vi lægger vægt på at:
- du har en god og venlig telefonstemme
- du er udadvendt, serviceminded og en tydelig kommunikator
- du arbejder systematisk, omhyggeligt og selvstændigt samtidig med, at du kan samarbejde med de øvrige kollegaer i en travl hverdag
- du har et godt humør, som smitter af på både kollegaer og borgere - også når der er travlt
- du er fleksibel og kan agere smilende i en omskiftelig hverdag
- du er initiativrig og har blik for, hvor du kan gøre gavn
- du er udviklingsorienteret, kreativ og idérig
- du har kendskab til relevante systemer som fx Omstilling, NT’s systemer og KMD Opus
- du har en relevant baggrund inden for administration og økonomi
- du har relevante kvalifikationer og kompetencer i forhold til opgaverne
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål vedrørende stillingen er du meget velkommen til at kontakte os.
Alle henvendelser behandles fortroligt og kan rettes til afdelingsleder Sofie Olsen, tlf.: 2948 3180, eller mail til sool@frederikshavn.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende HK-overenskomst.
Ansøgningsfrist den 27. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 30. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Rådhus Alle, 100, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042299