Maskinbefalingsmand til fregatten ESBERN SNARE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fregatten ESBERN SNARE søger en sergent til besættelse af stillingen som maskinbefalingsmand.

Vil du være med til at udvikle en fagligt stærk og omstillingsparat maskinbesætning, og kunne du tænke dig at være med til at sætte dagsordenen i Teknisk Divisions ledelsesteam?

Så er stillingen som maskinbefalingsmand ombord i fregatten ESBERN SNARE måske lige noget for dig?


Om os

Sammen med sit søsterskib er fregatten ESBERN SNARE blandt Danmarks mest avancerede arbejdspladser, når det drejer sig om moderne teknologi. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.

Fregatten ESBERN SNARE forbereder sig i 2022 på en længere udsendelse i efteråret med en af NATO´s stående flådestyrker, Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1). SNMG1 er en del af NATOs beredskab og derfor skiftes NATO landene til at stille enheder til rådighed for dette beredskab. ESBERN SNARE vil i efteråret træde ind og blive en del af dette beredskab i en længere periode. Forventeligt omkring 3 måneder.

I 2023 forventer vi at skulle op og være en del af beredskabet ved Arktisk Kommando.

Vi kan således tilbyde et alsidigt job med rig mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.

Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord. Samarbejde, professionalisme, udvikling og målrettethed er nøgleord i vores hverdag.

Om stillingen

Som maskinbefalingsmand (MSB) bliver du en bærende del af Teknisk Division, som består af fire officerer, to mellemledere, samt 16 menige maskinfolk og elektrikere. Teknisk division består af erfarne såvel nye medarbejdere.

Teknisk Division er opdelt i to sektioner, henholdsvis EL-sektionen og MS-sektionen. Det bliver din overordnede opgave, på tværs af sektionerne, at forestå personelforvaltning og personelplanlægning for divisionens menige medarbejdere i samarbejde med Driftsassistenten (DRA).

Derudover deltager du som arbejdsleder i den daglige drift, og bistår i planlægning, koordination og udførsel af reparations- og vedligeholdelsesarbejder inden for Teknisk Divisions ansvarsområde i samråd med VLO, DRO og ELO.

Som MSB er du desuden leder af fregattens Driftpatrulje (DP) som i KAMP og under KLART SKIB og HAVARI har ansvaret for vha. repairteams at udbedre fejl, defekter og kampskader på fregattens avancerede tekniske installationer - for derved at genetablere og opretholde fregattens kampkraft.

MSB har tillige rollen som beholdningsansvarlig for divisionens materiel hvortil der er tilknyttet to forsynings assistenter, en for henholdsvis maskin og el sektionen. MSB forestår mønstringer og iværksætter genforsyning af forbrugsgenstande, udrustning og reservedele, herunder dykker, CBRN og havarimateriel.

MSB indgår i basehavn i tørnen som vagtassistent (VA) og i fremmed havn, samt til søs, i tørnen som maskinvagthavende befalingsmand (VHMO).

Den daglige omgangstone i teknikdivisionen er afslappet og med respekt for det enkelte individ. Vi værdsætter godt humør, fleksibilitet og faglig stolthed. Vi forventer, at du som leder udviser en god forståelse for disse dyder i din daglige ledelse, og har vilje og evne til at skabe samarbejde og medbestemmelse på tværs af personelgrupperne i skibet.


Om dig

Stillingen er klassificeret til sergent , men kan besættes af en erfaren marineoverkonstabel eller marinespecialist. I dette tilfælde vil vi i forbindelse med ansættelsen udarbejde en udviklingskontrakt med henblik på gennemgang af GSU. En forudsætning for dette er, at du er godkendt til GSU eller kan bestå en afprøvning til GSU.

Du skal have mod på at arbejde intenst og professionelt sammen med den øvrige besætning. Du kommer til at lede faglært personel på forskelligt uddannelsesniveau, hvilket stiller krav til dine lederegenskaber og gennemslagskraft.

I travle perioder er det nødvendigt at have evnen til at prioritere opgaver og holde flere bolde i luften på samme tid. Det stiller krav til din fleksibilitet, dit overblik og din professionalisme.

Det er ønskeligt, at du har sejlende erfaring og gerne som Driftsassistent (DRA) i DIV21 eller DIV22 det er dog ikke noget krav. Kommer du direkte fra endt uddannelse, så målretter vi et uddannelses- og udtjekningsforløb til dig, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

De danske DOST principper er fuldt integreret i DIV22 og dermed ESBERN SNARE, du skal derfor være åben for DOST konceptet, og villig til at fortsætte udviklingen i DIV22.

Kvalifikationer
Krav:
- Har gennemført Søværnets sergentuddannelse med tilfredsstillende resultat.
- Har gennemført en faglig uddannelse med svendebrev inden for eget fagområde.
- Har gennemført videreuddannelse til skibsmaskinist.
- Uddannet i SAP myndighedsbeholdning, PM modul samt værkstedsmedarbejder.

Det er desuden et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden NATO SECRET.

Ønskeligt:
Sejladserfaring fra 2. Eskadres Division 21 eller 22 som Driftsassistent (DRA) eller maskinbefalingsmand (MSB). Alternativt har du erfaring som mellemleder i Teknisk Division på Søværnets øvrige større sejlende enheder.
Uddannet CBRN befalingsmand.

Helbredskrav:
Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
Grundvaccination.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fregattens Driftsofficer, premierløjtnant Casper B. Winkel på mail:
2E-ESSN-DRO@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. juni 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse 1. juli 2023 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183521&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843613

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet