Marinekonstabel med interesse og flair for administrativt arbejde i Søværnets inspektionsskibe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse og flair for administrativt arbejde - hvor ikke alle dage er ens? Har du en kontoruddannelse – eller har du et ønske for at få et fagligt kompetenceløft? Så er muligheden her

Om os

Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og hævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc. Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Om stillingen

Stillingen hører organisatorisk til i skibets forvaltningsdivision, hvor kerneopgaven er, at behandle alle administrative forhold af besætningens medarbejdere og at fremstille de måltider, som giver besætningen en sund og energimæssig god balance. I forvaltningsdivisionens administrative sektion behandles alle personlige data på medarbejdere, og lagres i en elektroniske database. Det er også i den administrative sektion, at forvaltningsgrundlag, bestemmelser fremsøges for at kunne videregive en god rådgiv-ning til skibsledelsen.

Dine opgaver vil i stort omfang være indtastning af oplysninger om arbejdstid og andre personlige for-hold på hver enkelt medarbejder. Ligeledes vil du være en medarbejder, som selvstændigt udfærdiger vagtskemaer, informationer om kostregnskab og andre lignende administrative forhold.

De sekundære opgaver, som er med til at give hver dag et anderledes islæt i forhold til dagen før er deltagelse i interne øvelser såsom brandøvelse og havariøvelse. Desuden vil du ofte blive anvendt i forbin-delse med sætning af gummibåd og helikopteroperationer.

Din funktion vil ofte være præget af, at du har en stor kontakt med alle besætningsmedlemmer. Du vil derfor ofte have et stort kendskab til skibets driftsmæssige og operationsmæssige planer. Din funktion fordrer også en stor kontakt med den øvrige besætning i forhold til samtaler, hvor de sociale kompetencer vil blive draget i anvendelse.

Om dig

Du skal have gennemført en grunduddannelse i søværnet. Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Hvis du har gennemført en grunduddannelse i enten hæren eller flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kortere varighed ved Søværnet.

Det er en fordel, hvis du allerede har en administrativ uddannelse såsom eksempelvis kontoruddannelse med speciale i administration. Hvis ikke du allerede har en uddannelse som kontorassistent, vil der være mulighed for at opnå et fagligt kompetenceløft. Her vil du skulle gennemføre en kompetencevurdering, som vil give viden om, hvor meget uddannelse, du skal gennemføre, for at opnå et uddannelsesbevis som kontorassistent.

Du skal have en personlighed, som gør dig i stand til at tale med alle typer mennesker. Du skal have en rummelig og udadvendt personlighed.

Da arbejdspladsen er på et skib, skal du være en person med positiv tilgang til at arbejde i søværnet un-der de vilkår, der byder sig, når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som ofte opleves under sejlads i Nordatlanten.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til 1. Eskadres personelbefalingsmand Chefsergent Lars Hoel, 72 85 32 14, Mail: 1E-ST-BS01@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. august 2023. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er foku-seret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitets-håndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184295&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864657

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook