BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at prøve kræfter som logistikmedarbejder i en lille men central del af skibets besætning i THETIS-klassen.
Om os
Inspektionsskibene af THETIS-klassen består af fire enheder. Der er seks besætninger der deles om togterne året rundt. De primære opgaver er, at deltage i det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Samtidigt udføres opgaver som fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.
Fra 2023 vil besætningerne også lejlighedsvis skulle bemande et skoleskib af THETIS-klassen, under sejlads i danske farvande.
THETIS klassen deltager lejlighedsvis i større- multinationale øvelser, eksempelvis den canadiske OP NANOOK, franske ARGUS, amerikanske NORTHERN VIKING, engelske JOINT WARRIOR, ARCTIC DOLPHIN eller FLOTEX SILVER ved Norge.
Stillingen indeholder også perioder med vagt, tjeneste, kursusaktivitet, etc. I Danmark, mellem de sejlende togter. Det foregår primært i Frederikshavn.
Sejladsperioderne er på ca. 6 ugers varighed. Der er gennemsnitligt 4 sejladsperioder pr. år samt lejlighedsvis sejlads med skoleskib af THETIS-klassen i danske farvande. Ca. hvert tredje år foregår togtet henover julen og nytåret. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så du enten har sommerferie i for- eller sensommeren hvert tredje år.
Sejladsen og tjenesten er spændende og alsidig. Der er sjældent to dage der er helt ens. Vi går en spændende tid i møde. Der sker udvikling hele tiden. Både i operationsområdet, men også inden for udstyr. Der er hårdt brug for flere specialister til at styre, operere og vedligeholde skibe og systemer. Uden den form for specialister, kan operationerne ikke gennemføres.
3. besætning har et helt enkelt mål; lidt bedre hver gang. Ikke som i bedre end andre. Målet er, hele tiden at forsøge at gøre alt lidt bedre end sidste gang. Vi mener vi har et professionelt anerkendende miljø, hvor der samtidig er plads til en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord. Det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde – hver dag. Altid klar. Fordi det giver mening
Om stillingen
Stillingen som logistikmedarbejder ligger under Forsyningssektionen, som er en del af den tekniske division.
Sektionen består af hhv.
1. Forsyningsbefalingsmand (FSB)
2. Logistikmedarbejder (dig)
Din daglige leder vil være forsyningsbefalingsmanden, og fra Jeres fælles forsyningskontor (FSKT), tilsikrer I at skibets behov vedr. logistik opnås ved fælles opgaveløsning.
Vi er en lille men meget central sektion i skibets besætning, med berøringsflader med alle skibets øvrige sektioner og øvrige besætning, da FSKT fungerer som Single Point Of Contact (SPOC) for alle materielbevægelser ind og ud af myndighedsbeholdningen.
Dine arbejdsopgaver på logistik/forsyningsområdet vil bl.a. bestå af:
- Varebestilling i SAP på baggrund af rekvisitioner fra skibets øvrige sektioner.
- Kontrol og registrering af varemodtagelse.
- Afsendelse af returgods.
- Assistere forsyningsbefalingsmanden med stikprøvekontrol/mønstring af myndighedsbeholdning.
- Assistere forsyningsbefalingsmandens drift af skibets myndighedsbeholdning, herunder oprettelse af diverse lister, normsager, lokalindkøb mv.
- Assistere med fremskafning/afhentning materiel i indlands, som udenlandsk havn efter behov/ordre.
- Assistere øvrige sektioners beholdningsansvarlige med vedligeholdelse af struktur
- Ad hoc opgaver efter foresattes anvisninger
- Stedfortræder for forsyningsbefalingsmanden ved fravær
Ud over de logistiske opgaver, vil du også indgå i andre opgaver/funktioner på skibet:
- Indgå i vagtberedskabet ombord, og i forlængelse heraf indgå i havaripatruljen når skibet ligger i basehavn, samt i udenlandsk havn.
- I forbindelse med klartskib indgå i skibets havariorganisation, som indsatshold ved brandbekæmpelse og læk-stop i et af skibets havaripatruljer.
- Udfører daglig rengøring på forsyningssektionens områder.
Om dig
Du skal have gennemført grunduddannelse i Søværnet. Hvis du ikke har gennemført grunduddannelsen i søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten Hæren eller Flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.
Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i Søværnet og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig under sejlads i Nordatlanten.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, hvor du både skal kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.
Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt for at kunne honorere Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Du skal have blåt bevis uden begrænsninger. Altså være godkendt ved Forsvarets læger og tandlæger samt til hver tid kunne bestå Forsvarets fysiske test.
Vi søger dig, som enten har erfaring som forsyningsgast, logistikmedarbejder, dæksgast eller ufaglært våbengast, og som har erfaring med myndighedsbeholdning, samt ønsker at prøve kræfter som forsyner i en lille men central del af skibets besætning.
Derudover er det ønskeligt at, du i størst mulig omfang, kan identificere dig med nedenstående personlige og faglige kvalifikationer:
- IT kyndig inden for SAP MM og office-pakken på rutineret niveau (gerne som min. et-to års erfaring)
- Struktureret
- Udadvendt og serviceminded
- God kommunikator i skrift og tale
- Selvstændig i opgaveløsning inden for tildelte ansvarsområder
- Teamplayer
- Kan overholde deadlines
Krav kurser/uddannelse
- Basisuddannelse i en af Forsvarets tre værn
Ønskelig kurser/uddannelse:
- Søværnets basis uddannelse
- DeMars 904 Myndighedsbeholdning
- PM-rekvirent
- PM-vedligeholdelse
- KRAN D
- Truck certifikat
- ADR grundkursus + Kl. 1 og Tank (ADR chauffør bevis)
- FMI KAP. 1-3 pakke/afsender/modtager
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets teknikofficer KL Steffen Feldingbjerg, mailadresse: 1e11-b3-tko@mil.dk, mobil 30702940.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kontorfuldmægtig Rikke Thomsen ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-RTH@mil.dk, eller på telefon 7281 9174.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183598&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845675