Ledig stilling som receptionschef hos Hotel Frederikshavn med fokus på ledelse og gæsteservice

dato

 

Hotel Frederikshavn søger en engageret og struktureret Receptionschef, der brænder for at lede og koordinere i en travl og gæstefokuseret hverdag. Vi leder efter en dygtig kandidat, der er stærk på værtskab, koordinering og administration, men som også kan identificere sig med vores kristne værdigrundlag og bidrage til et arbejdsfællesskab præget af respekt, omsorg og integritet.

 

Hvem er vi? – et non-profit hotel med et socialt formål

 

Hotel Frederikshavn drives som et 100 % non-profit foretagende, hvor hele overskuddet fra driften ubeskåret går til socialt velfærdsarbejde i det maritime Danmark. Hotellets fundament bygger på et kristent livssyn og værdigrundlag, som afspejles i dets virke og engagement.

 

Som et af Frederikshavns ældste og mest velrenommerede hoteller har Hotel Frederikshavn en lang og stolt historie. Siden etableringen som sømandshjem i 1899 har hotellet været et markant og velkendt vartegn i byen, og det har gennem generationer budt både danske og internationale gæster velkommen.

Hotellet er løbende blevet moderniseret og udvidet – senest i 2009/2010 – og fremstår i dag som et tidssvarende og komfortabelt hotel med en central placering i hjertet af Frederikshavn. Med byens største kulturinstitutioner som nærmeste naboer tilbyder hotellet en ideel base for både ferie- og erhvervsrejsende.

 

Mennesket i fokus

Vores DNA er funderet på kristne værdier, hvor det personlige møde med mennesket, hjertevarme og omsorg er i fokus. Her er alle velkomne, og alle behandles ligeværdigt og med oprigtig interesse. Gæsterne giver ofte udtryk for, at de værdsætter hotellets hjemlige og hyggelige atmosfære. Rigtig mange bor hos os igen og igen.

 

 

Vores arbejdskultur:

 

Gæsteoplevelse først: Vi stræber altid efter at overgå vores gæsters forventninger og skabe uforglemmelige øjeblikke for dem.

Kvalitet for os handler om nærvær, god service og ordentlighed i det, vi tilbyder: Vi gør os altid umage for at give gæsterne en god oplevelse.

Teamånd og samarbejde: Vi tror på at samarbejde i teams skaber en positiv arbejdsplads samtidig med, at vores fælles mål er omdrejningspunktet i vores daglige arbejde.

 

 Dine primære ansvarsområder:

- Ansvar for hotellets reception samt den administrative drift

- Planlægning og koordinering på tværs af afdelingerne

- Ansvaret for at sikre høj kvalitet i gæstebetjeningen

 

 Vi søger en person, der:

- Har erfaring fra hotel- eller servicebranchen.

- Er struktureret, selvstændig og god til at bevare overblikket.

- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner.

- Behersker MS Office og gerne Spectra Systems, som er vores hoteladministrative system (PMS).

- Kan identificere sig med et kristent værdisæt og ønsker at bidrage til et arbejdsfællesskab med fokus på mennesker og etik.

- En person, som spreder god energi til både gæster og kolleger.

 

 Vi tilbyder:

- Et meningsfuldt arbejdsmiljø med fokus på både faglighed og værdier.

- Gode muligheder for udvikling og ansvar.

- En central rolle i en organisation med stærke rødder og et klart formål.

 

Tiltrædelse:

·        Efter aftale.

·        Løn efter overenskomst

 

 

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til melissa@hotelfrederikshavn.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

FONDEN HOTEL FREDERIKSHAVN, SØMANDSHJEMMET, Tordenskjoldsgade, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7dab7aea-f0ff-456a-b185-35d122e7acb2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet