Ledig stilling som lærer på Frederikshavn Friskole: Undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi endnu engang udvider skolen med en årgang, søger vi pr. 1. august en uddannet lærer, som primært har sine opgaver på mellemtrinnet og i udskolingen.

Vi søger efter dig, som:

  • har linjefag i dansk
  • har linjefag i engelsk
  • har linjefag i mindst et af følgende fag: historie, samfundsfag og religion. Fagene er hos os slået
  • sammen til HSR og undervises af samme lærer
  • tilbyder en struktureret, differentieret og varieret undervisning, som tilgodeser læring for alle sanser
  • kan se dine fag i andre sammenhænge, dvs. tværfagligt eller som tema/projektorienteret læring
  • tænker forskellige omgivelser – såvel inde som ude – ind i din undervisning
  • er positiv, rummelig og tydelig i din kommunikation med elever og forældre
  • har kompetencer indenfor andre fag/interesser

Fastansættelse på fuldtid pr 1. august. Lokalaftale med løn som i folkeskolen samt attraktiv lokalaftale.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads i vækst med et positivt og frit miljø.
  • en skole som vægter relationer, trivsel og nærvær – og som skaber nysgerrighed og lyst til at lære.
  • et syn på undervisning som i sin faglighed prioriteter kreativitet, udeliv og bevægelse.

Om Frederikshavn Friskole:

Frederikshavn Friskole er en lille skole med ét spor og 20 elever i hver klasse, hvor børn, voksne og forældre kender hinanden. Her er læring for alle sanser, plads til leg og bevægelse – og forskellige og afvekslende tilgange til undervisning. Vi bryder ofte rammerne og arbejder tværfagligt og projektorienteret, hvilket giver børnene mulighed for at fordybe sig i fagene på en anden måde. Vi er ofte ude og har fingrene i det, vi lærer om, og mærker, hvordan man kan bruge fagene i praksis. Vi har en stor hal og skønne udearealer, som inddrages i undervisningen.

Vi er i gang med vores 8. skoleår og har cirka 145 elever fordelt på 0.-9. klassetrin.

Vi ønsker, at børnene udvikler menneskelige og sociale kompetencer, så de møder verden med selvstændighed, nysgerrighed og respekt for sig selv og andre. Forældre har en vigtig og værdsat rolle på skolen, og vi værdsætter traditioner og fejrer højtider med hyggelige arrangementer.

Ansøgning og samtale

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til Friskolens ansættelsesudvalg på job@frederikshavnfriskole.dk senest d. 7/6 2024. I ansøgningen bedes du forholde dig til Friskolens værdier, som fremgår af hjemmesiden www.frederikshavnfriskole.dk  – og kan ses i glimt fra hverdagen på Friskolens Facebookside. Du er også velkommen til at kontakte skolen på tlf. 72 300 600 ved yderligere spørgsmål.

Samtaler afholdes i slutningen af uge 24, hvor der først hilses på dele af lærerteamet efterfulgt af samtale med et ansættelsesudvalg bestående af ledelse og bestyrelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Friskole S/I, Knivholtvej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056965

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook