Leder ønskes til driften af sensor- og optronikværkstedet i Frederikshavn

dato

Er du engageret og kvalitetsbevidst og klar til en fremtid med planlægning, ledelse og drift i et rigtig stærkt team, så er det netop dig vi mangler.

Om os

Sensor- og Optronik værkstedet som er hjemmehørende i Frederikshavn, er i høj grad et Værns fælles værksted, men med specialiserede værksteder rettet mod det maritime. Opgaverne er reparation, vedligeholdelse, eftersyn, modifikation og installation af elektronik.

Vi er i dag 59 medarbejder fordelt på 4 mester, 1 materielforvalter, 12 elever og 42 meget dygtige håndværkere.

Da vi har en kollega der har valgt at stoppe, er der behov genbesætte stillingen for at fastholde styrke i planlægning og ledelse af driften.

Vi tilbyder et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø i en højt kvalificeret og erfaren team, der hjælper og støtter hinanden. Vi har en god og uformel omgangstone, og vi har tillid til hinanden.

Om stillingen

Du bliver leder med ansvar for den daglige drift af en del af værkstedets afdelinger, hvor planlægning af opgaver og ressourcer, løses i tæt samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelsen, Eskadre, dine kollegaer på værkstedet, samt på tværs af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste generelt.

Dine snitflader bliver på tværs af Forsvaret, Vedligeholdelsestjenesten, sagsbehandlere i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, samt eksterne leverandører.

Du vil opleve perioder, hvor din dagligdag ikke bliver som planlagt, da Forsvarets operative behov vil blive prioriteret før øvrige opgaver. Du må derfor forvente, at der kan være rejsearbejde i forbindelse med opgaveløsningen.

Om dig

Du har en erhvervsfaglig uddannelse som elektronikfagtekniker, elektriker og tilsvarende. Du har gerne en faglig profil, med en teknisk baggrund og har god teknisk forståelse.

Du kan også have suppleret din erhvervserfaring med en akademiuddannelse i ledelse. Det er ikke et krav til stillingen, men er du i gang med uddannelsen eller har mod på at kaste dig ud i den, understøtter vi det gerne.

Du har et godt overblik og helhedssyn samtidigt med at du har sans for detaljen i komplekse opgaver inden for et højt specialiseret fagområde.

Du repræsenterer god håndværksskik og besidder evnen til at motivere dine medarbejder og skabe positive rammer for samarbejdet i en dynamisk hverdag hvor vilkårene variere.

Du har gode sproglige evner i dansk og engelsk i både skrift og tale på et fornuftigt teknisk niveau. Du er fortrolig og erfaren med brug af IT-systemer og gerne rutineret bruger af SAP.

Det er et krav at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Claus Peter Laursen på telefon 2530 6697.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfrist er den 23. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5d1909bb-8a86-46f6-beec-b34ea82fa01f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler