Ledelseskonsulent til styrkelse af trivsel og udvikling i 4. Eskadre

dato

Ledelseskonsulent til databaseret understøttelse af trivsel og udvikling til 4. Eskadre

Vil du være med til at styrke trivsel, ledelse og organisatorisk udvikling i en kompleks organisation?

Vi søger en strategisk konsulent, der kan bidrage til udviklingen af et stærkt psykisk arbejdsmiljø, bæredygtige ledelsesfællesskaber og en organisation, der understøtter både høj opgaveløsning og stærk tilknytning blandt medarbejdere og ledere.

Stillingen kombinerer strategisk udviklingsarbejde, rådgivning, analyse og sagsbehandling.

Om os

4. Eskadre er en enhed under Søværnskommandoen, der samler alle Søværnets uddannelser og kurser i én samlet struktur. Vi er i en spændende opbygningsfase med fokus på professionalisering, faglig udvikling og et trygt arbejdsmiljø.

Staben har base på Holmen i København og i Frederikshavn (Flådestationen og Bangsbo). I Frederikshavn vil du sidde tæt på de værnepligtige, grundskolen og Søværnets Sergentskole og kunne følge dem tæt i hverdagen.

Du vil dele kontorfaciliteter med eskadrens Bemandings- og Planlægningssektion. Staben består af både civile og militære medarbejdere og favner nyuddannede og erfarne kollegaer.

Vi arbejder med kvalitet, samarbejde og ansvar som fælles pejlemærke og værdsætter medarbejdere, der både kan tænke selvstændigt og motivere andre.

Når du bliver en del af 4. Eskadres stab, bliver du en del af en organisation, hvor mennesker og faglighed er i centrum. Vi udvikler fremtidens uddannelser og træning i Søværnet – og vi gør det med fokus på respekt, ordentlighed, samarbejde og en kultur, hvor alle kan lykkes.

Om stillingen

Du får en central rolle i4. Eskadres stab med direkte reference til eskadrechefen. Som ledelseskonsulent spiller du en aktiv rolle fra konceptudvikling, til implementering og evaluering. Du vil i samarbejde med resten af staben være ansvarlig for at:

  • Udvikle og koordinere indsatser, der understøtter trivsel og psykisk arbejdsmiljø for værnepligtige i operativ tjeneste
  • Analysere organisatoriske belastninger, arbejdsmiljømæssige udfordringer og trivselsdata samt omsætte indsigter til konkrete udviklingsinitiativer
  • Udarbejde sagsoplæg, beslutningsgrundlag, evalueringer, analyser og afrapporteringer til ledelse og øvrige interessenter
  • Rådgive ledere om trivsel, arbejdsmiljø, organisatoriske udfordringer og håndtering af særlige hændelser
  • Gennemføre ledelses- og organisationsudviklingsindsatser med fokus på ledertrivsel, samarbejde, tilknytning og organisatorisk robusthed
  • Understøtte udvikling af ledelsesfællesskaber og styrke organisatorisk læring på tværs af enheder og funktioner
  • Identificere behov for uddannelse og kompetenceudvikling i samarbejde med ledere, uddannelsesfunktioner og eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte gennemførelse og opfølgning på ledelsesevalueringer, APV-processer og øvrige udviklingsaktiviteter
  • Facillitering af ledergruppesparring og seminarer i regi af større kompetenceforløb
  • Evaluering af Ny værnepligt
  • Deltagelse i relevante interne og eksterne tværgående arbejdsgrupper og fora indenfor sagsområderne
Der vil være rejseaktivitet i forbindelse med besøg af eskadrens centre og stab på Sjælland, samt deltagelse i møder på tværs af Forsvarskommandoens myndighedsområde. Der kan forventes rejseaktivitet i forbindelse med besøg på Søværnets sejlende enheder indenfor Kongerigets grænser.

Om dig

Vi søger en strategisk og analytisk profil med stærke kompetencer inden for ledelsesudvikling, organisatorisk forandring og implementering af komplekse udviklingsinitiativer. Du skal kunne omsætte data, evalueringer og strategiske ambitioner til konkrete løsninger, der skaber værdi i praksis. Der lægges vægt på evnen til at arbejde i krydsfeltet mellem ledelse, kultur, trivsel og organisatorisk udvikling samt understøtte ledere i komplekse driftsmiljøer. Erfaring med tværgående koordinering, facilitering af lederfællesskaber og udvikling af robuste organisationer er en fordel.

Din fornemmeste opgave bliver at kombinere strategisk overblik med stærke relationelle kompetencer og en praksisnær tilgang til forandring.

Du har en relevant akademisk uddannelse inden for eksempelvis psykologi, organisationspsykologi eller lignende.

Vi forestiller os, at du har følgende kendetegn:

  • Har et helhedsorienteret og strategisk blik på bemanding
  • Evner at balancere hensynet til den enkelte med det samlede behov
  • Kan omsætte overblik til konkrete prioriteringer og handlinger
  • Trives i spændet mellem drift og udvikling
  • Kan navigere i komplekse sammenhænge med mange interessenter
  • Har en stærk formidlingsevne i tale og skrift
  • Har solid erfaring med organisationsudvikling, ledelsesudvikling, arbejdsmiljø eller strategisk HR
  • Har erfaring med projektledelse og koordinering på tværs af organisatoriske niveauer, samt udvikling, implementering og processer
  • Har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte data og evalueringer til konkrete udviklingsinitiativer
  • Kan skabe tillidsfulde relationer og fungere som sparringspartner for ledere
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for både strategiske mål og praktisk implementering
  • Trives i en kompleks organisation, hvor samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner er afgørende
Det er ikke din uddannelse, der er afgørende for os, men derimod dine kompetencer, erfaringer og det bidrag, du kan levere. Du vil derfor ansættes ud fra en samlet vurdering af din profil og baggrund.

Vi tilbyder dig

  • En strategisk nøglefunktion i en eskadre i udvikling
  • Ansvar og medbestemmelse
  • En vigtig rolle i en organisation med høj faglighed og stor samfundsbetydning
  • Mulighed for at præge opgaver, processer og samarbejde
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone
  • Tjenestested i Frederikshavn med mulighed for hjemmearbejde efter aftale
Hos os får du

  • Ledelse med mennesket i fokus – vi tror på tillid, tydelighed og dialog frem for hierarki for hierarkiets skyld.
  • En arbejdsplads i positiv udvikling, hvor du kan sætte dit præg på strukturer, kultur og samarbejde fra dag ét
  • En stærk holdånd – både civile og militære arbejder tæt sammen, og vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere
  • Balance og fleksibilitet, fordi vi ved, at mennesker lever hele liv – og gode medarbejdere udvikles, når der er plads til både ambitioner og privatliv
  • Et meningsfuldt formål, hvor dit arbejde bidrager direkte til uddannelse, tryghed, sikkerhed og udvikling af fremtidens soldater og medarbejdere i Søværnet
  • Muligheder for personlig og professionel udvikling, der ruster dig til at forme og fremme din karriere i Søværnet
Vi er stolte af vores kultur, og vi ønsker kolleger, der – ligesom os – tror på samarbejde, respekt og fælles ansvar som fundamentet for stærke resultater.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende stabschef OK Ulrik Borhaug Engstrøm på telefon 4172 4971 eller mail 4E-ST-CHUD@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 1. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Tankområde Frederikshavn, Flade Kirkevej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8c964531-104d-4a14-b174-d76a37475a9f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler