BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt team, som hver dag er med til at gøre en forskel i en international virksomhed med fart på? Vi har travlt, og for at følge med den stigende efterspørgsel søger vi en ny kollega til vores lager- og logistikteam.
Hos VMS Group er service et af nøgleordene til succes, og vi gør vores allerbedste for at vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger skal opleve service i verdensklasse. Vi har base i Frederikshavn og datterselskaber i Brasilien og Vestafrika, og vi opererer på det globale marked ud fra vores værdier om knowhow, team spirit og tillid. Vil du med på holdet, der skal sikre den fortsatte udvikling af vores virksomhed? Så er du måske vores nye lager- og logistikoperatør/lagermedarbejder.
Dine primære opgaver:
- Varemodtagelse og registrering af varer.
- Pluk og skanning af varer fra automat og lager.
- Pakning af varer og komponenter til ordrer.
- Pakning til forsendelse.
- Truckkørsel.
- Øvrige ad hoc lageropgaver.
Hvem er du?
Som person forventer vi, at du har gode samarbejdsevner og er en udpræget selvstarter med en veludviklet ordenssans. Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, kan overholde deadlines og få afsluttet dine opgaver. Du brænder for at følge opgaverne helt til dørs med et godt resultat, lige som du er serviceminded helt ud til fingerspidserne.
Dine kvalifikationer:
- Du er uddannet lager-og logistikoperatør, lagerassistent eller tilsvarende med en solid erfaring.
- Du har gerne kendskab til Microsoft Dynamics 365.
- Du er rutineret bruger af MS Office-pakken.
- Du har kørekort kategori B og truckcertifikat. Certifikat til operation af traverskran er en fordel, men ikke et krav.
- Du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Du tilbydes:
- Et attraktivt job, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag.
- Løn efter kvalifikationer.
- Gode kolleger, et højt fagligt niveau og et uformelt arbejdsmiljø.
- Mulighed for personlig udvikling og uddannelse.
- En god, støttende og grundig oplæring af dygtige og dedikerede kolleger.
Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler. Du bedes derfor fremsende din ansøgning forinden den 17. juli 2023 via linket. Opstart vil være hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi opfordrer alle kvalificerede medarbejdere til at søge stillingen, uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Warehouse Manager Bo Greve tlf. +45 24821612.
VMS Group dækker et bredt spektrum af kompetencer, salg og serviceydelser. Vi tilbyder reparation og vedligehold af dieselmotorer, turboladere, gear, propeller m.v., salg af reservedele og motorer samt design, engineering og projektledelse inden for den maritime industri, offshore-branchen, kraftværker og vindmøllesektoren.
VMS Group har servicebaser i Frederikshavn, Brasilien og Namibia og beskæftiger mere end 300 medarbejdere. Læs mere på www.vms.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VMS Group A/S, Havnepladsen, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.sympahr.net/public/pq.aspx?929d4fe6&lang=da-DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856697