BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du en meningsfuld rolle, hvor du kan hjælpe mennesker med at vende tilbage til arbejdsmarkedet? Vi søger en engageret koordinerende sagsbehandler til jobafklaringsforløb hos Jobcenter Frederikshavn.
Vi tror på, at alle besidder unikke evner, og vi leder efter en kollega, der deler denne tro og brænder for at støtte sygemeldte i deres vej tilbage til arbejdet. Stillingen er på fuld tid og er en midlertidig ansættelse frem til 31. december 2024.
Dit team
Vi tilbyder et dynamisk og stærkt team på seks kollegaer, hvor vi sætter fællesskabet højt og støtter hinanden i en positiv og sjov arbejdskultur. Vi værdsætter forskelligheder og tilbyder løbende sparring og støtte fra erfarne kollegaer og faglige koordinatorer. Vi sætter altid en ære i at spille hinanden gode omkring vores fælles kerneopgave.
Hvad skal du lave?
I et jobafklaringsforløb samarbejder du med borgeren om at udarbejde en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder arbejde med CV, jobspor og jobmuligheder. Du vil få en koordinerende rolle med tæt samarbejde med læger, behandlingssystemet, arbejdsgivere, faglige organisationer, etc. Du vil også være ansvarlig for at iværksætte relevante indsatser, anvende kompenserende ordninger og deltage i tværfaglige samarbejder på tværs af kommunens afdelinger.
Du skal i samarbejde med borgeren udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvor sagen vurderes at skulle forelægges kommunens rehabiliteringsteam samt deltage i dette møde. Du skal træffe afgørelser på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Endelig skal du vurdere uarbejdsdygtigheden – kunne partshøre og træffe afgørelser i forhold til dette.
Hvem er du?
- du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- du har erfaring indenfor beskæftigelsesområdet gerne med jobafklaring eller sygedagpenge
- du tror på borgeren og på borgerens udvikling
- du er velfunderet i lovgivningen på området
- du kan træffe afgørelser og holde deadlines
- du tænker innovativt og kan skabe resultater
- du kommunikerer tydeligt både mundtligt og på skrift
- du har flair for at arbejde med IT
Klar til at tage udfordringen op?
Vi løber stærkt og har et øget sagspres, som vi forventer at få nedbragt – derfor har vi meget brug for dig nu! Kom og vær med til at gøre en forskel for vores borgere og vores team. Vi står klar til at give dig et solidt introduktionsforløb med støtte fra vores erfarne faglige koordinatorer, kollegaer og leder.
Send din ansøgning og CV senest 17. maj 2024. Samtaler afholdes. Vi vil meget gerne at du starter den 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på fuld tid og er en midlertidig ansættelse frem til 31. december 2024. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende HK/DS-overenskomst.
Har du spørgsmål?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Lis Haga på mail liha@frederikshavn.dk / tlf. 9845 7206 eller faglige koordinatorer Rikke Møller på mail rimo@frederikshavn.dk / tlf.: 98 45 56 54
Vil du vide mere?
Organisationsplan
Jobcenter Håndbog
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Rådhus Alle, 100, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041530