BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at være en del af noget større? Har du lyst til at kickstarte din karriere som kontorelev i en organisation, der værdsætter dine ideer og skaber et inkluderende fællesskab? Vil du være med til at forme fremtidens Frederikshavn, så send os din ansøgning!
Arbejdspladsen
Som kontorelev i Frederikshavn Kommune indtræder du i et dynamisk miljø på Rådhuset med udsigt ud over byen. Her bliver du en vigtig brik i et af vores spændende områder, som f.eks. Økonomi, Personale, Direktionssekretariatet, Sundhed og Pleje, Kultur og Borgerservice og Kontrakt- og Tilsyn.
Din uddannelsesrejse begynder den 1. september 2024.
Fællesskaber og guidning
Frederikshavn Kommune er ikke bare en arbejdsplads, det er en mulighed for at gøre en positiv forskel for borgerne i Frederikshavn Kommune. Du vil opleve et støttende fællesskab, hvor du får tildelt en uddannelses- og elevansvarlig, der guider dig gennem hele din læretid. Vores team af elevansvarlige består af dedikerede kolleger, der arbejder hånd-i-hånd mod fælles mål og hvor vi skaber succes sammen. Din skoleundervisning foregår på Frederikshavn Handelsskole, hvor du også får mulighed for at komme på studietur. Du er i alt på skole i 15 uger fordelt på hele din læretid.
Du sætter retningen
I rollen som kontorelev vil du være en del af omdrejningspunktet for kommunens administrative opgaver. Du får mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for opgaver vedr. politik, strategi, handlingsplaner og indsats, mundtlig og skriftlig kommunikation, digitale løsninger, økonomi, administration og sagsbehandling. Din læring understøttes af engagerede kolleger, der sikrer at du trives og udvikler dig både personligt og fagligt.
Din indgang til uddannelsen
For at komme i betragtning skal du have bestået en af følgende uddannelser:
- EUX Business
- HG2-kontor med kvalifikation til offentlig administration (opnået før 1. august 2015)
- HHX
- STX, HTX eller Hf-eksamen suppleret med EUS 5-ugers erhvervsuddannelse for studenter.
- Hvis du er over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV), inden der kan indgås en uddannelsesaftale. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, må du meget gerne vedhæfte en kopi til din ansøgning.
Vi værdsætter din nysgerrighed, din energi og din selvstændighed og det vil være en ekstra fordel, hvis du har erfaring fra fritidsjob og udlandsophold.
Fordele, du ikke vil gå glip af
Som elev i Frederikshavn Kommune bliver du en del af fællesskabet i vores elevklub. Du har også mulighed for at tegne et medlemskab af Frederikshavn Kommunes Idrætsforening (FKI) for motion og sjove aktiviteter sammen med dine kollegaer.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 27. februar 2024. Vi afholder første samtalerunde den 6. og 7. marts 2024. Går du videre til anden samtalerunde som afholdes den 14. marts 2024, skal du inden samtalen udfylde en Garuda FokusProfil.
Vi ser frem til at byde dig velkommen og hjælpe dig med at forme din karriere i en positiv retning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Rådhusalle 100, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983798