BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du taktisk officer i Søværnet, og har du et ønske om at anvende og udvikle dine kompetencer som sø-kriger? Så vil stillingen som taktisk officer overflade være en stilling, der vil give dig mulighed for at bringe alle dine taktiske færdigheder i spil. Stillingen vil samtidig være et godt skridt på vejen mod operationsofficer i 2. Eskadre. Intet er selvfølgelig gratis og det vil kræve stort engagement, initiativ og arbejdsomhed fra din side. Til gengæld er du til hverdag omgivet af kollegaer med samme indstilling.
Om os
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale og nationale maritime operationer. ABSALON har de seneste år gennemført indsættelser i Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1), pirateribekæmpelse i Gulf of Guinea og patruljer i dansk nærområde efter Ruslands invasion af Ukraine.
I 2024 skal ABSALON gennemføre Danish Safety And Readiness Check (DANSARC), der afsluttes ved britiske FOST – et program, som byder på fagligt udfordrende sejladser og opgaver for ABSALONs besætning. Her skal du bidrage til at bygge holdet op til igen at indgå i beredskab.
Efter DANSARC-forløbet vil ABSALON have en beredskabsperiode, hvor fregatten typisk indsættes i internationale operationer og deployeres i fx SNMG
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer.
Som en af Søværnets kampenheder, har vi stort fokus på de sømilitære kernekompetencer, og vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent besætning med et stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar i en proaktiv opgaveløsning. Hos os vil du blive del af en fleksibel arbejdsplads, hvor professionalisme og fokus på opgaverne går hånd i hånd med godt teamwork.
Vi fokuserer på evnen til situationsbestemt opgaveløsning. Samtidig fokuserer vi på, at vores kultur skaber vores resultater.
Om stillingen
Du bliver en del af skibets operationsdivision, og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets operationer og øvelser, samtidig med at du vil fungere som taktisk rådgiver for skibsledelsen. Til søs er du leder af det vagtgående hold i skibets operationsrum.
Taktisk Officer Overflade (TAO-O) er en spændende stilling ombord. Du bliver enhedens Subject Matter Expert inden for Anti-Surface Warfare (ASUW). ASUW er for nuværende ABSALONs primære warfare, og ABSALON er ofte ansvarlig for denne warfare i en flådestyrke som ASUW commander.
I klart skib er du ansvarlig for skibets ageren i denne warfare. Det indebærer beslutninger i forbindelse med styrkens manøvrering, overfladetaktikker og engagementsplanlægning. Desuden er TAO-O over for OPO ansvarlig for udførelsen af Maritime Interdiction Operations (MIO) samt planlægningen og indsættelsen af enhedens boardinghold.
Det forventes, at du i en travl hverdag med mange opgaver, stadig har viljen til at finde tiden til fordybelse inden for dit felt. Derudover forventes det, at du forestår udviklingen af operationsdivisionens niveau inden for ASUW.
Udgangspunktet for daglig tjeneste er fra basehavnen i Frederikshavn, men vi er naturligvis pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra. Generelt arbejdes der kun i Frederikshavn i det omfang, det er nødvendigt for at klargøre til sejladser og sikre træningsniveau. Der vil blive udleveret en fjernarbejdsplads (FAP) ved møde ombord.
Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage kan forventes.
Vi tilbyder
En spændende hverdag med masser af udfordringer, mulighed for personlig udvikling og ikke mindst: En masse gode kollegaer!
Om dig
Du er kaptajnløjtnant og har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet. Hvis du er en erfaren premierløjtnant og mangler VUK moduler eller dele af TOK, vil der kunne udarbejdes en uddannelsesplan ved ansættelse. Du skræmmes ikke af en kultur, hvor arbejdsdagene til søs ofte kan være langt over otte timer.
Du har et stort ønske om at dygtiggøre dig inden for sømilitær taktik og er villig til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for dit tildelte fagområde. En stærk faglig interesse for det maritime taktiske område er afgørende for din succes i stillingen, og det forventes, at du er engageret i forhold til udvikling og implementering af SOPer, tjeklister indenfor dit felt.
Det bliver din opgave at være en af dem, der går forrest i ABSALONs opgaveløsning.
Du og din familie er afklaret med, at stillingen kan indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet. Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.
Fast tjenestested Frederikshavn.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos operationsofficer, Asger Melbye Volmar på e-mail 2E-ABSL-OPO@FIIN.DK eller på telefon 21204555.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.
Ansøgningsfristen er den 7. april 2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 15.
Stillingen ønskes besat 1. juni 2024 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019124