Kan du holde helt tæt? – så bliv leder for vores lækagefaggruppe ved CMS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På CMS skaber vi den skarpeste uddannelse og specialtræning til skibets interne kamp.

Vi er brand dygtige – men vi har brug for dig med dybt indblik i søværnets operative virke, bredt kendskab til, og erfaring med, alle DC aspekter af skibets interne kamp – og din ekspertviden inden for lækage.
Internationalt samarbejder vi med tilsvarende uddannelsescentre og skoler i Norge og Sverige, og vi bidrager til træningen af Søværnets enheder i regi af DANSARC/DOST.

Om os

CMS understøtter, at Søværnets medarbejdere og Reserven gennem hele karrieren fleksibelt kan udvikle deres viden og kompetencer – så vi alle står forbundne og forpligtet i løsningen af Søværnets opgaver.

Fremtiden bliver mere kompleks og uforudsigelig, og kravene til soldaterne bliver større. Derfor skal vi arbejde agilt i den måde, vi tænker og udvikler uddannelse og træning på.

På CMS uddanner og træner vi Søværnets medarbejdere til at løse unikke opgaver. Vores uddannelser og træning hviler på et stærkt fagligt vidensgrundlag inden for de maritime kerneområder. Størstedelen af aktiviteterne foregår lokalt, hvor vi har specialiserede træningsfaciliteter. Når det muligt, bringes uddannelsen ud til kursisterne, ligesom vi i høj grad understøtter enhedernes træning gennem seariding i rammerne af DANSARC.

CMS er videns- og kompetececenter, underlagt Søværnskommandoen, geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk og vi er i alt 65 medarbejdere. Vi er ansvarlige for uddannelser og træning inden for en lang række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed med fokus på M100 og M200 funktionsniveauer. Imidlertid henvender vores mange efteruddannelser sig bredt til personel i Søværnet, det øvrige Forsvar og andre offentlige myndigheder.

Om stillingen

Som leder og udvikler af fagelementet lækage, kommer du på hold med 12 andre speciallister, der vægter faglighed, professionalisme og fællesskab højt. Udover gode relationer og et stærkt fællesskab, vil du derfor dagligt i din faglederrolle blive positivt udfordret både fagligt og menneskeligt.

På CMS mener vi, at udvikling, tillid og et trygt arbejdsmiljø er nøglen til succes, hvorfor mulighederne for at du selv kan udvikle dine egne færdigheder og kompetencer vil være centralt i stillingen.

Vi tilbyder et job med stor stabilitet, hvor størstedelen af arbejdstiden er lagt i faste rammer. Jobbet kræver dog, at du perioder er væk fra CMS blandt andet i forbindelse med seariding.

Som faggruppeleder og udvikler for lækage bliver dine primære ansvarsområder;

Du skal være Søværnets SME inden for fagområdet lækage. Det kræver, at du stedse har fokus på at videreudvikling din egen faglighed på området, og at du i forlængelse deraf kan udvikle resten af faggruppens medarbejde og ikke mindst de uddannelser, som vi udbyder.
Du skal sammen med dine kollegaer levere teoretisk og praktisk lækage- og brandundervisning til vores kursister. Selvom Lækage vil være dit primære fagområde, er det påkrævet, at du er dual nok til at kunne varetage undervisningsopgaver inden for elementets andet store speciale; brand...
Du bliver områdeansvarlig for DCU og skal i den forbindelse tilsikre, gennem samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, at simulatoren til stadighed er velfungerende og relevant.
Du bliver Søværnets SME inden for frigørelsesværktøjer. Her vil der være rig mulighed for at sætte dit eget præg på alle dele af området.

Du vil skulle bidrage til sagsbehandling, således din ekspertviden kan blive nyttiggjort eksternt også. Det være sig gennem støtte til procedurer på Søværnets enheder, i forbindelse med nyanskaffelse af udstyr og lignende.

Opmærksomheden henledes på, at jobbet til tider er fysisk krævende.

Om dig

Du er seniorsergent, alternativt udnævnelsesparat oversergent med nylig indsatsledererfaring fra søværnets sejlende enheder.

Din baggrund i Søværnet giver dig et godt blik for alle aspekter af havarier til søs – og ikke mindst de modforanstaltninger, som iværksættes, når først skaden er sket.

Du har styr på didaktik, teknik og ledelse, og er på hjemmebane i vores lækstop-simulator, i teorilokalet og på brandpladsen.

Du er en erfaren instruktør og har praktisk viden omkring udvikling af fagområdet lækage (teknologier, regler, instrukser mv.)

Du har erfaring med sagsbehandling, der jævnligt vil blive nyttiggjort, når Søværnet eksempelvis foretager nyanskaffelser relateret til havaribekæmpelse.

Du har lysten og evnen til at lære fra dig af den erfaring, du allerede har erhvervet i Søværnet og af den viden, som du vil opnå i tjenesten ved CMS.

Ønskeligt:
• Du har sejlende erfaring fra Søværnet og gerne fra enheder, som har været igennem DOST.
• Du er indsatslederuddannet i Søværnet.
• Funktions- og holdlederuddannelse fra BRS/civilt beredskab.
• ”Sort” svendebrev.

Har du ikke alle ovenstående punkter, skal du ikke lade dig afskrække. Det kan være, at det netop er din profil, vi søger.

Helbredskrav:
Forsvarets Fysiske Basiskrav
Blåt bevis
Godkendt til røgdykning

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OK Brian Boesdal, telefon 728 55902 eller e-mail SC-CMS-CHMS@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003245

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook