Kampinformationsbefalingsmand (KIB) til fregatten ABSALON

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

KI-Oversergent til at bestride stillingen som kampinformationsbefalingsmand (KIB) i Operationsdivisionen.
Fregatten ABSALON søger en medarbejder, som sammen med LEKI og KI-sektionens øvrige sergenter kan medvirke til at sikre en høj grad af professionalisme, faglighed og et godt arbejdsmiljø blandt kampinformationspersonellet i O-rummet. Vi håber, at du vil søge stillingen med henblik på at blive en del af en skarp kampenhed.

Om os

Fregatten ABSALON er sammen med sit søsterskib blandt Danmarks mest teknologisk avancerede arbejdspladser. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.

Fregatten ABSALON har et varieret sejladsmønster. I 2023 er ABSALON har gennemgået hovedeftersyn og værftsophold med henblik på at modernisere og klargøre ABSALON til fremtidige øvelser og missioner nationalt og internationalt. Det betyder at ABSALON nu er klar til at gennemføre operationel opkøring; Danish Safety and Readiness Check (DANSARC) i 2024. Dette indebærer et intenst struktureret træningsforløb, der bla. Inkludere træning ved Neustadt i Tyskland og afslutningsvis et syv ugers træningsforløb ved FOST i England.

Træningsforløbet foranstalter en unik mulighed for at udvikle sit faglige- og ledelsesmæssige virke som befalingsmand i et enestående træningsmiljø, hvor der er plads til at begå fejl og afprøve nye fremgangsmåder.
Efter gennemførelsen af DANSARC vil ABSALON være på beredskab så vidt internationalt som nationalt.

Operationsdivisionens mål er til stadighed at fremstå sammentømret og veltrænet og dermed sikre, at fregatten troværdigt kan indsættes i internationale og nationale operationer.

Enheden lægger stor vægt på en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og hensyntagen til den enkeltes privatliv.

Om stillingen

Du vil indgå i Sea Combat-sektionen(SC-sektionen) under Leder Kampinformation (LEKI). Dit hovedfokus vil være Anti Submarine Warfare (ASW) og sekundært Anti Surface Warfare (ASuW). Det forventes derudover, at du har et bredt kendskab til kampinformation, hvor personel kan søge råd og vejledning.

SC-sektionen er en af undersektionerne i kampinformationssektionen (KI-SEK), hvor den anden sektion er Air Defence (AD). KI-SEK er en stor sektion med 16 konstabler og fem fra sergentgruppen. Heraf udgør SC-sektionen otte konstabler, to sergenter og en oversergent. Operationsdivisionen, som omfatter KI- og kommunikationssektionerne (KU-SEK) ledes overordnet af Operationsofficeren (OPO).

I forbindelse med den daglige tjeneste i basehavn forestår du i samarbejde LEKI og de øvrige befalingsmænd i KI-SEK planlægning af gasternes uddannelse og tjeneste, samt den fortsatte udvikling af enhedens operationsrum. Desuden indgår du i tørnen som vagtassistent (VA) i havn.

Til søs kan du indgå i tørnen som vagtholdsleder med de andre fra sergentgruppen, hvor der kontinuerligt opretholdes et situationsbillede omkring enheden af fly- og skibstrafik. Derudover forventes det, at du udfører administrativt arbejde efter LEKI anvisninger.

KIB stillingen indbefatter derudover rollen som samtaleleder for sergenterne i KI-SEK, samt sparringspartner og rollemodel. Du vil derfor have en ledende rolle i at udvikle fremtidens sergenter både fagligt og i deres ledelsesvirke. Du vil fungere som LEKI højrehånd og talerør i dagligdagen, når forskelligartede opgaver og træning skal gennemføres.

Stillingen er en oversergentstilling, men kan eventuelt besættes af en sergent på udviklingskontrakt, der er vurderet egnet til at påbegynde Militærakademiuddannelse (MAU).

Vi kan tilbyde et alsidigt job med faglige udfordringer og mulighed for udvikling både inden for kampinformationsfaget og personaleledelse. Vi lægger vægt på fortsat udvikling for den enkelte med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i enhedens behov, din baggrund og dine fremtidige ønsker.

Vi vil efter bedste evne forsøge at imødekomme dine ønsker til balance mellem tjeneste og privatliv. Tjeneste i basehavn i Frederikshavn tilrettelægges, så der er mulighed for at afvikle nogle af de optjente friheder. Der planlægges ofte på at gennemføre den daglige tjeneste over tre til fire dage i Frederikshavn, så der er mulighed for afspadsering og forlænget weekend.

Om dig

Du skal først og fremmest brænde for kampinformation, krigsfaglighed og ledelse. Som befalingsmand på ABSALON er du en aktiv og vigtig del af at skabe og vedligeholde den operative kultur, som skibet står for.

Har du erfaring fra operationsrum (O-rum) i Søværnets enheder og fagligt engagement inden for KI-faget? Ønsker du at træde ind i rollen som mellemleder og vagtholdsleder i operationsdivisionen?

Vi forventer derfor, at du er klar til at dygtiggøre dig løbende, at du kan lede folk i øjenhøjde, og at du er i stand til lede og drive et warfare-team med en høj grad af selvstændighed. Udvikling af sergenterne i KI-SEK er krævende, hvorfor både faglig- og ledelsesmæssig overhøjde er essentiel.
Initiativ, faglighed, udvikling af andre og kommunikation skal for dig være bærende FOKUS-kompetencer.

Du skal være en person med en positiv holdning til dine omgivelser, der medvirker til et godt arbejdsmiljø, og har blik for din rolle i at sikre fastholdelse af personellet. Du skal være fleksibel, da planlægning – af stort såvel som småt – vil komme til at ændre sig.
Kvalifikationer

Krav:
• Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU)
• Du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT
• Du har en KI-faglig grunduddannelse
• Grundlæggende kendskab til ASW og ASUW
• Gode engelskkundskaber
• Ledelseserfaring

Ønskeligt:
• Sejladserfaring fra en af de fem fregatter
• Har gennemført Fagkursus Kampinformation (TAC 12)
• Har gennemført diverse kurser relevant for SC, f.eks. HARPOON batterileder, SONAR-kursus, MU90-kursus m.fl.
• Bred erfaring inden for ASW
• Status som AC

Helbredskrav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Godkendt og tastet for Forsvarets Fysiske Basiskrav (FFB)
• Grundvaccination
• Egnet til internationale operationer (INTOPS)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til LEKI OS Jacob Sjørslev på mail: 2e-absl-leki@mil.dk eller på telefon 61 33 80 00. Du er også velkommen til at kontakte operationsofficer KL Asger Melbye Volmar på mail: 2e-absl-opo@mil.dk eller telefon 21 20 45 55.

Alternativt kan CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02, kontaktes. Telefon 72 85 75 22.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 18. januar 2024 og samtaler forventes afholdt ultimo januar. Stillingen er til besættelse 1. marts 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. Eskadre
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967132

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet