Jobopslag: Pleje- og omsorgsarbejde hos multihandicappet dreng i Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:  9900 Frederikshavn
Søg jobbet:
Ansøg her

LIDT OM BORGEREN:
Der er tale om en 11-årig dreng, som bor i Elling ved Frederikshavn sammen med min mor, far og lillesøster på 6 år. Han er født med en misdannet hjerne og er derfor svært multihandicappet. Herudover har han dårlig lungefunktion, Cerebral Parese, knogleskørhed, epilepsi og mange andre problematikker. Han har ingen sprog, men man vil hurtigt lære at aflæse hans humør og kropssprog.
Han er begrænset i hans motorik, derfor foregår hans dagligdag delvis i sengen eller i en kørestol. Alt ernæring og væske får han via sonde og får ofte ilttilskud.

Til daglig går han i specialskole 4 dage om ugen i Frederikshavn. Når han ikke er i skole, elsker han at se tegnefilm, være på tur med hans familie samt gåture. Han er meget lattermild og elsker når der bliver lavet sjov. Han bruger al sin vågne tid sammen med sin mor, far og lillesøster, så du vil nærmest blive en del af familien, når du arbejder for ham. I hjemmet har vi de hjælpemidler der skal være og meget plads til at arbejde på.

JOBBESKRIVELSE:
Du bliver en del af et team på 5 faste hjælpere og et par vikarer, hvor fokus vil være på det sundhedsfaglige.

Der er brug for hjælp til alt i dagligdagen døgnet rundt herunder personlig pleje, af- og påklædning, lejring/forflytninger, mad/væske samt medicinering.
Mad/væske/medicin følger som udgangspunkt et fast skema og sker i dagligdagen i tæt samarbejde med hans forældre.
Du skal være observerende ift. hvordan han har det, da han ikke selv er i stand til at fortælle dette.

At kunne være social med ham og hjælper ham med alle aktiviteter – både hjemme og når han er med min familie på farten, er også en meget vigtig opgave. Du skal derfor hvile i dig selv og synes, at det er sjovt at snakke, synge, lave skæg og ballade, selvom du ikke får ord igen. Du kan have en sundhedsfaglig uddannelse f.eks. sygeplejerske, SSA eller SSH eller også kan du være ufaglært med erfaring indenfor sundhedssektoren. Uanset hvad du er, så vil du modtage grundig oplæring af min mor og far.

Du skal være meget fleksibel og være indstillet på at dække vagter i forbindelse med dine kollegaers sygdom og ferier 365 dage om året.
Der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitligt 26 timer om ugen i et fast vagtrul.
I tillæg kommer ekstravagter i forbindelse med dine kollegaers ferier og sygdom.
Vagterne kan være både dagvagter og vågne nattevagter – hver dag 365 dage om året.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Du skal være sundhedsfagligt uddannet eller ufaglært med erfaring fra sundhedssektoren
  • Du skal være indforstået med at arbejde med et sygt barn
  • Du skal brænde for at være med til at gøre en forskel for en dejlig familie og en skøn dreng
  • Du skal være en aktiv medspiller, der gerne byder ind med muligheder og hvad nu familien ønsker
  • Imødekommende, omsorgsfuld og have god situationsfornemmelse
  • Stabil, pligtopfyldende, fleksibel og frisk

VI TILBYDER DIG:

  • En familie som går positivt og naturligt ind i at løse opgaven sammen med teamet og som virkelig vil medarbejderne deres bedste
  • En fast teamleder, som kan give dig støtte og sparring
  • Løn efter gældende overenskomst

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltidsstilling ca. 26 timer om ugen i et fast vagtrul i blandet vagter.
  • Sidste frist for ansøgning: 17.07.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Du aflønnes efter uddannelse og erfaring iht. Landsoverenskomst for handicaphjælper i borgers hjem (Minus BPA).

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mariia C. Andersen på mail: mca@handicapformidlingen.dkeller på telefon: 71 997 385 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200782

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065958

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet