Ingeniør til plan- og projektteam i Frederikshavn Spildevand

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ingeniør til plan- og projektteam i Frederikshavn Spildevand
Er du vores nye kollega, der ønsker et job med stor medindflydelse i et bredt arbejdsområde indenfor planlægning og anlægsprojekter? Vil du arbejde i en branche med fokus på bæredygtighed og klima, hvor spildevand ikke bare er spildt vand, men en brugbar ressource? Vil du være del af en arbejdsplads med et stærkt sammenhold og højt til loftet, så er du måske vores nye ingeniør til plan- og projektteamet.

Om jobbet
Hos Frederikshavn Spildevand har vi hele tiden gang i mange forskellige planlægningsopgaver og anlægsprojekter. Vi ved, at fremtiden skal være grøn, og som spildevandsselskab tager vi vores ansvar for håndtering af klimaforandringer alvorligt. Derfor har vi et ønske om at arbejde for en mere bæredygtig afledning af regn- og spildevand.
Afhængig af dine ønsker og kvalifikationer kan du få en større eller mindre rolle i vores arbejdsopgaver indenfor:

  • Strategier for klimatilpasning, bæredygtig afledning af regn- og spildevand mv.
  • Planlægningsopgaver som f.eks. spildevands- og fornyelsesplanlægning
  • Projektleder for fornyelses-, byggemodnings- og andre anlægsopgaver
  • Administration af betalingsvedtægten
  • Løbende teknisk administrative opgaver som f.eks. kommentering af lokalplaner, byggesager, stiktilslutninger mv.
  • Kundehenvendelser
Om dig
Vi forestiller os, at du er ingeniør med en kloakfaglig baggrund eller har anden relevant uddannelse og gerne med erfaring fra forsynings-, rådgivnings- eller entreprenørbranchen. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Du bidrager til en åben dialog, og samtidig udfordrer du os på ”sådan plejer vi”. Du søger samarbejde, vidensdeling og kender vigtigheden af at skabe en god relation til kolleger og kunder. Vores arbejdsdag kan være afvekslende, travl og uforudsigelig, men du bevarer overblikket, når det går stærkt og tør træffe beslutninger. Du er omhyggelig, arbejder struktureret og evner at finde de rigtige løsninger.

Om os
Selvom vi har mange projekter på vores bord, prioriterer vi altid at hjælpe hinanden. Vi er kundeminded, men lige så vigtigt ”kollega-minded” - vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klar til at stå på egne ben. Hos os er det vigtigt, at vi passer på hinanden, og vi har et fokus på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv – på den måde præsterer vi bedre.
Vi er 10 i teamet heraf seks medarbejdere, der håndterer plan- og projektopgaver samt fire, der håndterer driftsopgaver og tømningsordning. I spildevandsselskabet indgår udover plan- og projektteamet også teams, der håndterer administration og drift af renseanlæg.

”94 % af Frederikshavn Spildevands medarbejdere mener, at de har en passende indflydelse på deres arbejde og betragter deres arbejdsopgaver som meningsfulde”. Trivselsundersøgelse 2022, Frederikshavn Forsyning.

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde dig en fast stilling på 37 timer med løn og vilkår iht. overenskomst samt flekstid, sundhedsforsikring og kantineordning.

Ansættelsestidspunkt
Drømmescenariet er, at vi finder vores nye kollega hurtigst muligt, men det allervigtigste er, at vi finder det rigtige match til vores team. Vi venter derfor gerne på den rette kandidat.

Ansøgning
Er du nysgerrig på at høre mere? Du kan kontakte faglig leder Halfdan Bøgh, tlf. 5163 3055, habo@forsyningen.dk eller civilingeniør Anne Thøgersen, tlf. 5163 3051, anlt@forsyningen.dk.
Ansøgningsfrist: torsdag den 11. januar 2024 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 18. januar eller fredag den 19. januar.

Frederikshavn Spildevand
Frederikshavn Spildevand A/S sørger for, at ca. 23.000 kunder kan komme af med spildevand og regnvand.
Vi har i alt 9 renseanlæg og ca. 860 km kloakledninger. Vi leder årligt ca. 11 mio. m3 spildevand og regnvand til de 9 renseanlæg. Spildevandet og regnvandet hjælpes på vej til renseanlæggene via 176 pumpestationer. Forsyningen varetager desuden den kommunale tømningsordning, hvor vi tømmer ca. 6.000 bundfældningsstanke uden for de kloakerede områder.

Frederikshavn Forsyning
Frederikshavn Forsyning A/S er en multiforsyningskoncern, der består af 8 selskaber, herunder Frederikshavn Spildevand A/S, og i alt 263 medarbejdere. Vi har en omsætning på ca. 780 mio. kr. årligt. Det er vores opgave at sikre en stabil forsyning af el, vand og varme samt at sørge for behandling af spildevand og affald.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Forsyning A/S, Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957849

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet