Hjemmesygeplejerske i Vest, Frederikshavn Komune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske og går med tanker om at prøve nye udfordringer, så har vi et spændende job til dig i sygeplejegruppen i Frederikshavn Vest. 

Brænder du for sygeplejefaget, kan du lide at planlægge egne borgerforløb og have et tæt samarbejde med kollegaer fra både sygeplejen og plejen, så har vi et job til dig.

Vi er en velfungerende sygeplejegruppe i Frederikshavn midtby, som pr. 01.07.2024 eller snarest derefter søger en ny kollega. Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen i dagvagt, men vi ser gerne at man byder ind med enkelte aftenvagter. Desuden vil der forekomme weekendarbejde.

Vi er en gruppe bestående af 8 sygeplejersker, hvoraf 2 er faste aftenvagter. Gruppen er et godt mix af både yngre og mere erfarne medarbejdere. 

Som sygeplejerske har du en høj grad af selvtilrettelæggelse. Udover planlagte opgaver har du funktion af akutsygeplejerske, og du spiller derfor en central rolle med henblik på at forebygge unødvendige sygehusindlæggelser. 

Vi arbejder med konceptet ”Faste Teams” så samarbejde og tværfaglighed er en stor del af vores hverdag. Du vil som sygeplejerske være primært tilknyttet ét pleje-team. Her deltager du på korte daglige møder med det øvrige personale. Du deltager desuden aktivt i triageringen af vore borgere i samarbejde med plejen. Det er forventningen at du kommer med faglighed og bidrager til et arbejdsmiljø præget af samarbejde, refleksion og læring. Du skal kunne delegere grundlæggende sygeplejeopgaver til plejegruppen og stå for opfølgningen af disse samt medvirke til kompetenceudvikling.

Som vores nye sygeplejerske forventer vi, at du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor formålet er at understøtte borgernes handlemuligheder, så de opnår så selvstændigt og meningsfyldt et liv som muligt. Sygeplejen ydes efter ordination fra læge, men du vil selv skulle visitere besøg ud fra en faglig vurdering af den konkrete situation.

Hvem er det vi søger

Du må gerne have en sygeplejefaglig baggrund fra sygehus eller hjemmepleje. Jobbet kræver, at du kan håndtere komplekse opgaver, træffe selvstændige beslutninger og bevare overblikket i pressede situationer. Du skal være en god rollemodel for det øvrige personale.

Vi sætter trivslen i højsædet og lægger op til en åben, ærlig og direkte dialog, og vi har en forventning om, at du gør det samme. Vi har en holdning til, at fleksibilitet går begge veje. Vi er en organisation i evig forandring, og vi vælger at se muligheder for personlig udvikling i dette frem for begrænsninger.

Hvordan skal din introduktion foregå

Du vil blive tildelt en mentor og få et introduktionsforløb, der er tilpasset dine kvalifikationer. Din mentor vil hjælpe dig med at gennemgå introduktionen og være din sparringspartner det første stykke tid. 

Vi dokumenterer i CURA. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Du skal have kørekort og fremvise en straffeattest.

Er du blevet nysgerrig så giver vi gerne en kop kaffe og rundvisning. Du er også velkommen til at kontakte Gruppeleder Anders Justesen Lind på tlf.: 23291300 på alle hverdage.

Ansøgningsfrist: mandag den 19. maj 2024.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 29.. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Ingeborgvej, 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook