Bibliotekerne er heldigvis stadig åbne, og de er glade for, at kunne invitere dig indenfor til endnu en forårssæson fyldt med spændende arrangementer, hvor en masse spændende mennesker kommer forbi.
Denne sæson er der fokus på to særlige temaer, nemlig ’Videnskabsår22’ og ’Familielivet - og dets mange facetter’. Her kan du blandt andet høre om ’Sandheden om sukker’, 'Menneskeskabte naturkatastrofer' og via gopler finder vi ud af, om vi kan leve længere.
Du har også mulighed for at møde Stephanie Siguenza fra ’Årgang 0’ og livsstilsekspert Julia Lahme.
Du kan også opleve en helt ny side af skuespiller Sofie Lassen-Kahlke, komme tæt på udenrigskorrespondent og tv-vært Simi Jan, høre Bonderøven fortælle om, hvordan vi får naturen tilbage, og du kan møde sportsjournalist fra TV3 Sport Luna Christofi.
Læs det samlede program her:
Program Forår 2022