Fysioterapeut søges til genoptræning ved Træningscenter Phønix i Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Træningscenter Phønix, Frederikshavn søger en fysioterapeut til primært at arbejde med UE borgere. Der vil også indgå arbejde med medicinske borgere i stillingen.

Stillingen er et barselsvikariat på 34 timer med ansættelse fra den 1. januar 2025 – 30. juni 2025 med mulighed for forlængelse.

Hvem er du?

Du er en fagligt ambitiøs og motiveret fysioterapeut, der arbejder helhedsorienteret med både hjerne og hjerte, og som kan gøre en forskel for det enkelte menneske.  Derudover har du en positiv og humoristisk tilgang.

Du brænder for at arbejde med borgere primært med skader/operationer i UE og ser styrken i et tæt team samarbejde med dine kollegaer samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Lidt om din nye arbejdsplads:

Træningsenheden er den kommunale leverandør af genoptræning i Frederikshavn Kommune. Vi er i alt 33 ergo- og fysioterapeuter, 1 træningsassistent samt 1 administrativ medarbejder og er beliggende på 3 lokationer i henholdsvis Sæby, Frederikshavn og Skagen.

Du indgår i vores UE-team bestående af fysioterapeuter på træningscenter Phønix og derudover vil du indgå i et større team på tværs af matriklerne.

Du vil opleve et omsorgsfuldt arbejdsmiljø med dedikerede og engagerede kollegaer og et arbejdsmiljø med udvikling i højsædet.

Her går arbejdsglæde og trivsel hånd i hånd med fleksibilitet og medansvar.

Dine primære opgaver vil være:

  • Fysioterapeutisk genoptræning efter Sundheds- og Serviceloven på træningscentret og i borgerens eget hjem og nærmiljø. 
  • Fysioterapeutisk vejledning og instruktion til borgeren, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Sundhedsfaglig dokumentation og kvalitetssikring af egen praksis.

Arbejdet i træningsenheden i Frederikshavn indebærer:

  • Arbejde på et velfungerende træningscenter med dygtige kollegaer
  • En fleksibel og effektiv arbejdstilrettelæggelse med medindflydelse og ansvar
  • Engagerede kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og ledelse som brænder for udvikling, kvalitet og trivsel.
  • God introduktion og oplæring med muligheder for kompetenceudvikling i hverdagen – såvel fagligt som personligt.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2024.
Samtaler forventes afviklet den 27. november 2024.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest kræves forevist.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Gruppekoordinator Birgitte Borup Tlf.: 98455419 eller leder af Træningsområdet Helene Olsen Tlf. 20306842 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Nytorv, 3, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137665

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet